René Holten Poulsen

I denne episode har vi besøg af René Holten Poulsen, som er elite kajakroer, som har vundet 3x VM, 6x EM og olympisk sølv. René er inviteret ind i studiet til en samtale om sin karriere, den motivation og drivkraft, der kræves for at nå dertil, hvor han er i dag, samt virkeligheden bag elitesporten.

René indleder samtalen med at beskrive sig selv som hårdtarbejdende, stædig og omsorgsfuld. Hvis hans konkurrenter skulle beskrive ham, mener han, at de ville sige, at de har stor respekt for ham, men naturligvis også at han kan være irriterende i konkurrencesituationer.

I episoden tager René os med på en rejse gennem sin karriere, fra det første møde med roning i Maribo Kajakklub til drømmen om i dag at vinde OL-guld. René fortæller, at han som barn prøvede mange forskellige fritidsaktiviteter, men at han inden for 8 måneder efter at have prøvet roning, droppede alt andet. Han forklarer, at hans opvækst har lært ham, at man kan blive god til alt, hvis man investerer de nødvendige timer i det. Derfor har han aldrig følt, at han var naturligt god til roning, men at det var noget, han kunne blive god til.

René fortæller, at han på kun 6 år trænede sig op til at deltage i sit første OL. Dette foregik samtidigt med, at han uddannede sig til tømrer. Han uddyber, at man som Team Danmark-atlet skal tage en uddannelse for at modtage støtte. René er overbevist om, at man er nødt til at være fuldtidsatlet for at have succes, men påpeger også, at det kan være en svær balance at finde i Danmark.

René forklarer, at som professionel atlet i Danmark, er han nødt til selv at finde sponsorer, hvilket kræver gode evner til at markedsføre sig selv. Han mener, at det er muligt at blive en god atlet i Danmark, men at det for at nå til tops kræver en grad af frihed, som kan være begrænset af den komplicerede balance mellem arbejde og træning.

Desuden påpeger han, at der efter hans mening ikke allokeres nok midler til elitesport i Danmark. René observerer, at Danmark bruger langt færre penge på elitesport sammenlignet med andre lande, og han undrer sig over, hvorfor et velstående land som Danmark ikke har midler til at støtte op om dette område. Han påpeger, at mange danskere betragter sport som en fælles national skat, men de fleste er ikke klar over, hvad det virkelig indebærer at være elitesportsudøver.

Renés nuværende og ultimative drivkraft er ét enkelt mål: at vinde OL-guld. Denne personlige drøm motiverer ham hver dag til at træne effektivt og blive bedre. Han reflekterer dog over, at hans mindset og liv var lettere, da han som 19-årig deltog i OL for første gang. Dengang var han ikke tynget af nederlag, og han beskriver sit 19-årige jeg som værende designet til at ro stærkt; alt, der kunne trække ham ned, sorterede han fra.

René betegner sig selv som et stort konkurrencemenneske, der ikke fatter konceptet med at give op – det er simpelthen ikke en mulighed for ham. For ham består succes i at opnå resultater og lykkes med det, han har sat sig for, men det kræver balance. Denne balance har dog ikke altid været let for René at opnå. Han fortæller, at han efter en stor nedtur i 2016 kom til at overtræne og presse sig selv mentalt, hvilket ikke førte til positive resultater. Siden da har han arbejdet med at håndtere nedture, hvilket i dag har ført til, at han er i psykisk balance og kan håndtere modgang anderledes end i sine yngre dage.