Episode #05

HARDEEP DHANJAL

I episode #05 gæster den internationale og nationale inspirational speaker, Hardeep Dhanjal. Vi har inviteret Hardeep ind i studiet til en samtale om mindset og performance. Vi får os en snak om hvordan og hvad der har drevet Hardeep dertil, hvor han er i dag – hvor han inspirerer og skaber fremdrift i store virksomheder verden over.


Inspirational speaker

Den Nye Standard sættes i dette afsnit af inspirational speaker Hardeep Dhanjal, der til daglig leverer ærlige og positive budskaber verden over til virksomheder og globale ledere, uddannelsessteder og sportsudøvere.
Hardeep Dhanjal er inviteret ind for at fortælle sin inspirerende historie i Den Nye Standard, da han er et klokkeklart eksempel på mennesker, der taber som vindere. Selvom de måske ikke selv ved det i første omgang.

Hardeeps livsværk fik en kæp i hjulet, da hans livslange drøm om at blive international musiker crashede til jorden, og han røg ned i et sort hul i tre år. En dag fik Hardeep øjnene op for ‘motivational speaking’, og fra den dag besluttede han sig for at tilbagetage styringen i måden hans fremtid skulle forme sig.
Hardeeps succes skulle ikke begrænses af hans nedture, og han formåede at vende oplevelsen til en læringsproces, hvor drive, passion og ‘jeg-kan-overvinde-det-her’ blev en gennemtrængende mentalitet på vej mod toppen.

I vores snak dækker vi Hardeeps rejse og kommer over opture og nedture, som har gjort Hardeep til den speaker han er i dag. På vejen kommer Hardeep med inspirerende anekdoter, så det er uundgåeligt for enhver lytter ikke at afslutte episoden uden et frisk pust motivation og gå-på-mod.

Vi lægger samtalen ud med Hardeeps motto “Succes kommer fra smerte”. Vi får os en snak om den yngre Hardeep, der aktivt søgte anerkendelse fra sin far og hvordan musikken blev Hardeeps første vej til at bevise hans ‘level of greatness’.

Vi hører om hvordan Hardeep holder begge fødder på jorden, når han – i hans egne ord – er en simpel gadedreng fra Farum, som i dag guider prestigefyldte ledere og global virksomheder verden over. For hvordan ved Hardeep egentlig noget om god ledelseskultur?

Vi diskuterer kredibilitet, og om det kræver en lang uddannelse eller om viden faktisk kommer indefra, hvis man – ifølge Hardeep – tør se sig selv i øjnene, være hudløs ærlig og analysere sit livs dybe kroge for få læring fra tidligere erfaringer.

Hardeep deler sine tanker om ledelse, og hvordan man opnår de bedste resultater, når man tager sin personlighed med i førerrollen og repræsenterer de ord som man forsøger at få sine medarbejdere med på. Og hvornår er man leder og hvornår er man en chef?

Corona var året, hvor Hardeep slog sine bedste rekorder, og han fortæller om, hvordan han tog kontrol over en uvis situation og brugte corona til at ændre sin forretning til det bedre.
Vi hører Hardeeps bedste ledelsesråd og får os en snak om at turde bevæge sig ud af sin komfortzone – om at lade sit purpose drive viljen, så man åbner op for en mentalitet, hvor man ser muligheder frem for begrænsninger.

For at slutte dagens afsnit af, hører vi skyggesiden af at sætte en ny standard og hvilke bekendtskaber som Hardeep har måtte vinke farvel til, fordi de levede med en tabermentalitet, der ikke skulle stå i vejen for Hardeeps succes.

HØR OGSÅ