I episode #16 har vi besøg af medstifter og direktør af Les Deux, Andreas von der Heide. Andreas er blevet inviteret bag mikrofonen til en samtale om at skabe et brand med et koncept, der fungerer på et internationalt marked.
Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!
Den Nye Standard har i denne episode besøg af Andreas von der Heide, som er medstifter og direktør af Les Deux. Andreas er blevet inviteret ind i studiet til en samtale om at skabe et brand med et koncept, der fungerer på et internationalt marked, samt hvordan en unik virksomhedskultur er fundamentet for dette.
Andreas indleder interviewet kort med at præsentere sig selv som en ambitiøs mand, der er drevet af at skabe gode liv, og som samtidig tror på en ledelsesstil, der er drevet af tough love. Det er netop disse egenskaber, som har dannet grobund for den unikke virksomhedskultur samt den stærke vækst og internationalisering, som Les Deux har opnået i dag.
I episoden tager Andreas os med på en rejse, hvor det at stole på sin mavefornemmelse og at turde gøre det man drømmer om, kan lede vejen til et succesfuldt liv. Andreas er uddannet jurist, og det var under studiet, at han startede Les Deux med en ambition om at skabe et meningsfyldt og godt liv. Han har fra starten haft et interesse i at udfordre status quo og på trods af et ikke eksisterende marketingbudget og et simpelt sortiment, kastede han sig ud i projektet og gjorde det på sin egen måde. Dét at arbejde i modgang er Andreas’ stærkeste force, hvilket han konstant bruger til at udvikle sig. Derfor er han også taknemlig for at have haft nogle dygtige mennesker omkring sig, som har været med til at skabe det Les Deux, vi kender i dag. Andreas’ vigtigste mål i livet er at skabe et legacy, som han er stolt af. Derfor er Les Deux ikke bare et arbejde men et livsprojekt, hvor også medarbejderne føler sig 100 procent investeret.
Ifølge Andreas har fundamentet for Les Deux været virksomhedskulturen. Derfor har han valgt at investere i både medarbejdernes psykiske og fysiske behov gennem blandt andet yoga, meditation, mental coaching og en personlig træner. Andreas viser stor tillid til sine medarbejdere, men han forventer også, at de er ambitiøse og villige til at gå den ekstra mil. Til Gengæld arrangerer han firmature til Ibiza, kommunikerer i øjenhøjde og har altid tid til en samtale, hvis en medarbejder har brug for det. Les Deuxs hovedkontor afspejler netop denne virksomhedskultur, og generelt Les Deux som brand i mødet mellem basketballbanen og den klassiske cocktail bar, det som Andreas definerer som en vibe.
Snakken om Les Deux’ vibe og deres virksomhedskultur leder samtalen mod deres store vækst og skarpe internationalisering. Andreas og holdet bag Les Deux har formået at skabe et koncept, der ifølge ham selv fungerer på 9 ud af 10 markeder. Andreas mener, at Les Deux har skabt sin succes ved ikke blot at være Les Deux, men at være det 100 procent. Det gør de ved at føre deres kultur fra hovedkontoret videre ud i verden i de lokale butikker og derigennem skabe en rød tråd. Det næste store mål for Andreas og Les Deux er at bryde “stopklodsen” og at skabe et dansk herretøjsbrand med en omsætning på over 500 mio.