Episode #10

Jon Andersen

I episode #10, gæster stifter og direktør i STATE Drinks, Jon Andersen. Vi har inviteret Jon i studiet, til en snak om brand partnerskaber og at tage sin virksomhed fra start up til scale up. Dialogen går på at turde at tage chancer, rejse kapital uden et færdigt produkt og at følge sin mavefornemmelse, når man ikke rigtigt har nogen tidligere erfaring med virksomhedsdrift.


Co-Founder og CEO i STATE Drinks

Den nye standard bliver i dette afsnit sat af stifter og direktør i STATE Drinks, Jon Andersen. Jon er blevet inviteret ind i studiet, da han har formået at sætte nye standarder i branchen for læskedrikke. I denne episode skal vi tale om brand partnerskaber og Jon’s syn på at tage sin virksomhed fra et start up til scale up.

Jon tager os med på STATE’s rejse, der startede for 10 år siden, i 2012, hvor han valgte at satse 110% på at skabe en ny energidrik, som var anderledes end alle de andre. For Jon blev et personligt behov som hårdtarbejdende fodboldspiller, startskuddet mod en vej, som han aldrig havde regnet med, han skulle nedad: At drive en selvstændig forretning. 

Vi hører om STATE’s første leveår, hvordan Jon og hans makker tog virksomheden fra idé til produkt, og hvordan man som en ung knægt griber det an, når man skal rejse kapital uden uddannelse, nul erfaring med virksomhedsdrift og mest afgørende af alt – uden at færdigt produkt.

STATE-brandet er i høj grad drevet på virksomhedens mange brand partnerskaber med over 70 elitesportsfolk, der fungerer som STATE ambassadører gennem virksomhedens markedsføring.

Vi spørger Jon, om der fra start var en bevidst plan om at bygge brandet op omkring partnerskaber, hvordan det har haft indflydelse på virksomheden, og hvordan Jon og hans makker Kim formåede at få dansk topfodboldspiller Christian Eriksen ind som medejer, når det eneste de havde var smagsprøver og en vision.

Ligesom Den Nye Standards vært, Nicolai, har Jon Andersen på samme måde ingen universitetsuddannelse. Det leder snakken over i fortid, fortrydelse og bump på vejen. For har Jon nogensinde fortrudt, ikke at færdiggøre sin uddannelse på CBS? Og hvad har han lært på vejen?

Som et fast indslag, kigger Nicolai og Jon på bagsiden af succesens medalje, og Jon fortæller om den mørke side af at få en stor sum penge investeret i sin idé. Hvor presset for at sejre og motivationen en dag kan føre til, at kroppen siger “stop” og løber tør for energi.

Til sidst, funderer Jon over de dybere spørgsmål ved at have sat en ny standard. Han ser tilbage på et budskab, som forstanderen for Silkeborg havde hængt op i klubbens styrkelokale, og som stadig har været med ham i hans opture og nedture gennem årene.

Og selvom STATE har stor succes rundt i verden, hvornår mener Jon, at man egentlig kan være tilfreds med det man har opnået? Han ved ihvertfald bare, at han vil huskes for at give god energi til det allersidste.

HØR OGSÅ