Louise Herping

Episode 25

Rasmus Brohave

I episode 25 har vi besøg af YouTuber og TV-vært, Rasmus Brohave. Rasmus er blevet inviteret i studiet til en samtale om at opnå succes i en ung alder og personlig branding.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!


YouTuber og TV-vært

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Rasmus Brohave, som er YouTuber og TV-vært. Rasmus er blevet inviteret ind i studiet til en samtale om det at gå imod strømmen og skabe succes i en ung alder samt udvikle sit personlige brand.

Rasmus indleder interviewet med at præsentere sig selv som en stille og rolig fynbo, der er introvert i privaten, men ekstrovert i arbejdsrelationer. Han hader at komme for sent og er meget perfektionistisk og passioneret. Alle disse egenskaber benytter Rasmus i sit daglige virke, hvor han producerer indhold med seertal så høje, at de konkurrerer med DR.

At gøre YouTube til sin levevej

I episoden tager Rasmus os med på en rejse, hvor hobbyen bliver til en succesfuld karriere, og det at turde gå imod strømmen og stole på sin mavefornemmelse er alfa og omega. Rasmus droppede ud af gymnasiet for at gå fuldtid på YouTube. Mange omkring ham syntes dengang, at det var en tåbelig idé, men Rasmus’ dømmekraft skulle vise sig at blive vejen til succes.

Dengang havde ingen gjort det før, og derfor beskriver Rasmus det som værende skræmmende. Beslutningen krævede enorme mængder selvdisciplin og hårdt arbejde, der også førte til ensomhed og mangel på et socialt liv. Rasmus fortryder ikke, at han droppede ud af gymnasiet, for han har lært en masse af livets skole, men han fortryder, at han mistede den sociale ungdom, hvilket han i dag er årsagen til, at han er introvert og har svært ved smalltalk i sociale sammenhænge.

Transformationen fra YouTube til TV

Da Rasmus startede på YouTube, fandtes begrebet YouTuber ikke, og drømmen var derfor at blive TV-vært. I 2018 blev han tilbudt sit første job som vært, der åbnede op for en række jobs som TV-vært. Rasmus fortæller, at han på det tidspunkt gik med tanken om at stoppe på YouTube, men han fik ikke samme følelse i kroppen af at være vært, som han gør som YouTuber – det blev en øjenåbner for aldrig at give slip på YouTube. I dag producerer Rasmus indhold, der ofte slår DR i seertal. Derfor undrer han sig også over, at staten ikke kaster flere midler efter kreatører som ham selv.

“Den eneste vare jeg har er mig selv”

Rasmus fortæller, at han tidligt i sin karriere begyndte at tænke over personlig branding. Ifølge ham selv er han den eneste vare i butikken, og folk abonnerer for at se ham. Selvom han tænker meget over formuleringer og udtalelser, er det at være perfekt ikke et mål for Rasmus – han mener nemlig, at det perfekte bliver for robotagtigt. Det vigtigste for ham er derfor at være tro mod sig selv. Rasmus fortæller, at det er svært for ham, når folk har en negativ holdning til ham. Han beskriver sig selv som en pleaser, men han er blevet bedre til at acceptere, at alle ikke skal kunne lide ham. Hans bedste råd er derfor at lukke øjnene og ikke lade sig påvirke, for så mister man sig selv.

HØR OGSÅ