Episode #12

Jeppe Christensen

I episode #12 har vi besøg af CO-Founder og CEO i Reform, Jeppe Christensen. Jeppe gæster i denne episode studiet til en samtale om den skabertrang, som er grobunden for iværksætteri samt ambitionen om at skabe en milliard virksomhed.


Co-Founder og CEO i Reform

Den Nye Standard har i denne episode besøg af medstifter og direktør af Reform, Jeppe Christensen. Jeppe er blevet inviteret i studiet til en snak om hans evne til at spotte et behov hos forbrugere, der ledte ham til at skabe en virksomhed, som placerer sig centralt på et ellers polariseret marked. Han har på den måde formået at sætte en ny standard inden for luksuriøst og overkommelig køkken interiør.

Jeppe starter episoden med kort at præsentere sig selv som en følsom og relations drevet mand. Disse beskriver han som egenskaber, der har bidraget til at kunne sammensætte et stærkt hold. Det stærke sammenhold, som driver Reform, har netop været en essentiel kerne, der skulle opretholdes, da virksomheden for alvor tog fart. Her har medarbejderne været en central del af at viderebringe kulturen, og Jeppe har samtidig set sig taknemmelig over at kunne læne sig op ad sin partner Michael, som han siden 2014 har drevet Reform i fællesskab med.

Et hul på markedet er en mulighed for vækst

I episoden tager Jeppe os med på rejsen mod at skabe en virksomhed på et stort marked, hvor en polarisering havde efterladt et hul og dermed en mulighed for at opbygge et kvalitetsrigt brand. Uden et større kendskab til køkkenbranchen, men med en stor passion og interesse for at skabe, formåede Jeppe at grundlægge en kultur og en historie, som brugere og medarbejdere havde lyst til at være en del af.

Jeppe har siden begyndelsen haft en stor vision for Reform, som går ud over de danske landegrænser. Her har det været vigtigt for ham at kunne bevæge sig i et rum, hvor det har været tilladt at drømme stort, hvilket Michael har givet plads til. Ambitionerne baserer sig ikke blot på at være det største køkkenfirma i verden men at være det bedste. Netop denne ambition er grundstenen for iværksætteri og trangen til at skabe – at der er plads til udvikling og vækst.

Hvordan brander man store vækstambitioner?


Ambitionen om at kunne indtage det internationale marked leder samtalen mod, hvordan man brander en virksomhed med fokus på at skabe et stærkt brand på længere sigt. For Jeppe har det været essentielt at være selektiv og at kunne sige nej til hurtige løsninger, som giver en kortvarig indtjening. Han har derimod fokuseret på at skabe samarbejder, som har medvirket til at understrege essensen af Reforms brand og vision.

På det forretningsmæssige aspekt af Reform, har der ligeledes været plads til at drømme stort, fortæller Jeppe. Han fastslår samtidig, at det er en god ide at fastsætte nogle store mål, hvis man ønsker at rykke sin virksomhed. Derfor har vækstambitionen for Reform fra begyndelsen af været at skabe en milliardforretning. Dette har han gjort med en fast køreplan, hvorfra det første mål var at vise, at virksomheden kunne genere toplinje og omsætning. De har herefter kunne fokusere på at skabe organisk vækst.


Iværksætteriets afhængighed og svære valg


Denne opbyggelse af brand og virksomhed har dog været risikabel, og det leder samtalen mod hvad bagsiden af medaljen har været på rejsen mod at skabe et affordable luxury brand. Jeppe har stået overfor at skulle træffe en række svære valg og særligt følelsen af at være afhængig af den anerkendelse og success, som det kan give at indfri virksomhedens målsætninger, har vejet tungt. Da familielivet pludselig ikke lod til at give den samme følelse, stod Jeppe overfor en tung erkendelse af, at det var på tide at skrue ned for arbejdet.

Reform er fortsat i rivende vækst, og det samme er Jeppes ambitioner for fremtiden. Drømmen om at blive en milliardforretning er ikke mange år væk, ifølge CEO og Co-Founder, Jeppe Christensen.

HØR OGSÅ