I episode 29 har vi besøg af Mads Nørgaard, som er founder og chefdesigner af Mads Nørgaard Copenhagen. Mads er blevet inviteret i studiet til en samtale om det at have et kreativt sind og modebranchen.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

I denne episode af Den Nye Standard har vi besøg af Mads Nørgaard, der er founder og chefdesigner hos Mads Nørgaard Copenhagen. Mads er blevet inviteret i studiet for at tale om modebranchen, forbrugerisme og det at have et kreativt sind.

Mads indleder samtalen med at beskrive sin livshistorie i overskrifter og lukker lytterne ind i en fortælling om hans opvækst, ungdom og privatliv. Til spørgsmålet om, hvordan Mads’ kollegaer vil beskrive ham fortæller han, at de vil sige, at han er en sød og mild mand, der lægger stor vægt på at skabe en arbejdsplads, hvor alle anerkender hinanden og taler pænt til alle de møder på deres vej. Mads fortæller også, at han er enormt stædig, hvilket har været et effektivt karaktertræk i visse situationer gennem livet. Det at skabe en arbejdsplads og butik, der inkluderer alle, blev grundstenene for Mads Nørgaard Copenhagen, som vi kender det i dag.

I episoden tager Mads os med på en rejse fra skabelsen af interessen for modebranchen til de ændringer, der sker i den moderne forbrugerkultur. Mads fortæller, at han aldrig har haft en plan for, hvad han skulle – det skete bare, men han har altid vidst, hvad han ikke skulle. Som søn af tøjhandler Jørgen Nørgaard antog alle omkring Mads, at han skulle være tøjhandler ligesom sin far. I trodsighed valgte Mads at prøve kræfter med studier i samfundsvidenskab og litteraturvidenskab, men han fortæller, at det ikke kunne fange ham. Et tilfældigt møde med en gruppe englændere, der producerede tørklæder, blev foden ind i en modekarriere, som tog ham til Paris og skabte grundlag for værdierne i Mads Nørgaard Copenhagen.

Mads uddyber at han aldrig for alvor har fortrudt, at han endte i tøjbranchen, men i en periode flirtede han med tanken om at prøve noget nyt. Et godt råd fra en ven blev en øjenåbner for ham: det var ikke et ønske om at prøve noget nyt, men mere frustration over det han lavede på daværende tidspunkt.

Samtalen leder os videre til spørgsmålet om, hvad der ligger bag succesen hos Mads Nørgaard Copenhagen. På dette spørgsmål har Mads svært ved at give et præcist svar. Han understreger, at der skal være et element af forførelse samt en rød tråd mellem at være imødekommende over for mennesker og nye tendenser. Mads forklarer, at det forførende element ikke kan defineres præcist, da ingen rigtig ved, hvordan det ser ud, men at det er essentielt i modebranchen at føle sig frem. Han tilføjer, at man altid skal bevare en vis tvivl, da ingen kan forudse fremtiden, og man altid skal være klar til at tage chancer. Mads konkluderer, at for at opnå succes skal man være åben over for det forførende element, komme med få forudindtagede holdninger, men altid huske sine egne meninger i den endelige beslutning.

Mads deler, at en kunde engang beskrev brandet som “genkendelig fornyelse”, hvilket i dag er blevet en note på kontoret som alle kan kigge på. Han understreger, at stædighed og det at have en grundholdning til det, man arbejder med, har været vigtige egenskaber i en hurtigt ændrende branche. Til sidst afrunder Mads emnet med at påpege, at man ikke får point for at være den mest stædige, og derfor skal man huske hele tiden at udvikle sig.

Kan man adskille arbejds- og privatliv når brandet er opkaldt efter eget navn? Ifølge Mads er der en stor forskel på ham som professionel chefdesigner og som privat familiefar. Han uddyber, at han aldrig taler om sit privatliv offentligt eller lader pressen komme tæt på de private rammer, men han er altid åben for at tale om forretning og brandet Mads Nørgaard Copenhagen. Mads fortæller, at han i lange perioder har arbejdet mere end han tænkte, at han skulle, og at han i dag ville ønske, at han havde prioriteret en længere barsel med børnene.

I takt med en sklerose-diagnose har Mads været nødsaget til at prioritere sit liv anderledes, hvilket han uddyber at være helt tryg ved, for han er omgivet af gode medarbejdere, der er bedre til mange af tingene end han selv er. Mads har nydt både at drifte og skabe i mange år, men i dag ledes Mads Nørgaard Copenhagen af direktør og partner Jacob, der står for det meste af driften. Mads runder af med at beskrive, at man skal prøve at lave det, som kun man skal lave, og derfor er Mads’ vigtigste rolle i fremtiden at være chefdesigner og ypperstepræst.

I episode 28 har vi besøg af co-founder af Nordic Female Founders og professionel investor, Anne Stampe. Anne er blevet inviteret i studiet til en samtale om mindet og iværksætteri.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

I denne episode af Den Nye Standard har vi besøg af Anne Stampe, som er medstifter af Nordic Female Founders og professionel investor. Anne er blevet inviteret i studiet for at tale om mindset og iværksætteri i Danmark.

Anne begynder med at fortælle, at hun hader at beskrive sig selv, men at hun generelt lever et ganske almindeligt liv ligesom andre kvinder på 39 år med mand og børn. Senere i episoden uddyber Anne, at hvis hendes investeringsportefølje skulle beskrive hende, ville de fremhæve, at hun er ekstremt struktureret og har indgående kendskab til alle Nordic Female Founders’ cases. Strukturen og familielivet er gennemgående vigtige faktorer i Annes personlige og professionelle liv og påvirker hendes syn på kvindeligt iværksætteri.

I denne episode tager Anne os med på en rejse fra ideen om at stifte et netværk for kvindelige iværksættere, til at blive professionel investor og rollemodel, og endelig til i dag at have indført begrebet “Anne Stampe-damerne”. Anne Stampe og Mia Wagner grundlagde Nordic Female Founders i 2020 med visionen om at skabe større diversitet i det danske iværksætterlandskab.

Anne fortæller, at hun gennem sit arbejde i Freeway mødte mange iværksættere og oplevede de uretfærdigheder, der ofte rammer kvindelige iværksættere i Danmark. I dag har Nordic Female Founders skabt et center og et fællesskab for kvindelige iværksættere i Danmark, hvor de kan opnå viden og sparring gennem netværket og fra professionelle investorer. Anne understreger, at årsagen til at Nordic Female Founders fokuserede på kvinder i deres navn, var for at skabe en stærk identitet, da de skulle trænge ind på markedet. Men ifølge Anne er modige mænd lige så velkomne i fællesskabet som kvinder.

Samtalen om Nordic Female Founders fører os ind på emnet om kvindelige iværksættere. I Danmark er antallet af kvindelige iværksættere betydeligt lavere end i Sverige og Norge, hvilket Anne mener skyldes mangel på kvindelige rollemodeller og netværk.

Ifølge Anne føler mange kvinder, at de ikke er dygtige nok, og de er derfor ofte mere usikre og mindre risikovillige. Hun fortæller, at dette, kombineret med den høje sikkerhed i den offentlige sektor, gør at kvindelige iværksættere i gennemsnit er 38 år gamle, idet de ofte føler behov for at etablere en sikker base, før de begiver sig ud i iværksætteri. Anne mener, at det er vigtigt, at vi som samfund fremhæver kvindelige iværksættere og motiverer unge kvinder til at frigøre sig fra perfektionismekulturen, og turde tage chancer og fejle.

“Anne Stampe damerne” er et begreb, som Anne har skabt som et modsvar til den stereotype iværksætter, der har været fremherskende i mange år. Hun mener, at det er vigtigt at understrege, at man kan være både iværksætter og et fuldt fungerende menneske. Anne uddyber, at iværksætteri for hende optræder på forskellige niveauer, og hun afslutter ved at citere Jesper Buch: “Man er en succesfuld iværksætter, når man kan tjene sin egen løn”.

For Anne er det essentielt at prioritere struktur og sundhed for at sikre, at hendes hverdag fungerer optimalt. Hun fortæller, at for at præstere og være i stand til at opretholde et højt tempo, er hun nødt til at sikre, at kroppen fungerer på sit bedste. Derfor har hun en række regler og ritualer, der blandt andet omfatter faste sengetider, sund kost og daglig motion. Anne fortæller, at hendes løbeture er et frirum, og hvis hun har klare mål for, hvad hun skal, kan hun opretholde et højt tempo i længere tid.

I episode 26 har vi besøg af grundlæggeren af Vivino, Heini Zachariassen. Heini er blevet inviteret i studiet til en samtale om at skabe verdens største online vinmarked, og det at have et internationalt mindset.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Heini Zachariassen, der er founder af Vivino. Heini er blevet inviteret ind i studiet for at tale om skabelsen af verdens største online vinmarked og erobringen af det internationale marked.

Heini starter interviewet med at beskrive sig selv som en passioneret iværksætter, der er opvokset på Færøerne og elsker at bygge ting. Han beskriver desuden sig selv som energisk, optimistisk og positiv. Alle disse egenskaber har lagt grundlaget for den store internationale succes, som Heini har opnået.

I episoden tager Heini os med på en rejse fra en tryg og beskyttet opvækst på Færøerne til erobringen af det amerikanske marked og de op- og nedture, der har fulgt med. Skabertrangen har fulgt Heini hele livet, og som ung flyttede han til Danmark for at videreuddanne sig. Her møder han Theis Søndergaard, som introducerer ham for Bullguard og senere bliver medstifter af Vivino. Med over 64 mio. brugere og 2,3 mia. scannede etiketter er Vivino i dag verdens største online vinmarked.

Heini fortæller, at nøglepunktet i rejsen var at bygge en platform uden at kende alle vine. Det tog to år, før Vivino endelig kunne skabe den rette værdi for kunderne på baggrund af deres vinkatalog. Heini uddyber, at det er vigtigt at give værdi til folk, selvom produktet ikke er færdigudviklet, og at den største fejl, som mange virksomheder begår, er at alt skal være perfekt. Da Vivino startede, fandtes der omkring 600 andre vinapps, men Heini havde ét fokus – at skabe en app til almindelige mennesker, der drikker vin, frem for vinnørderne.

Snakken om Vivinos rejse leder samtalen mod det internationale mindset. Heini fortæller, at Vivino fra deres spæde start har været “born global”. Teamets plan har fra starten været at blive de største og bedste spillere på markedet, men det har ikke gjort livet lettere at tænke globalt fra lille Danmark. Ifølge Heini er kerneproduktet i Vivino det samme, men algoritmen bygger på data, der er indsamlet for det enkelte land. Kun i Kina har teamet oplevet at være nødt til at bygge appen op fra bunden grundet de kulturelle forskelle.

Heini uddyber, at han valgte at flytte hele familien til Californien for at styrke vækstrejsen, samtidig med at Theis blev i Danmark og styrede det danske kontor. Filosofien bag dette var, at “hvis de vinder USA, så vinder de hele verden”, hvilket skulle vise sig at være sandt. Heini fortæller, at det amerikanske marked i dag dækker lige under halvdelen af Vivinos omsætning, men der har været store kulturelle forskelle ved at være leder i Danmark og være leder i USA. Ifølge Heini er der stor forskel på det corporate miljø. Amerikanerne er mere forsigtige og vant til mindre ansvar, men Heini holdt fast i sin nordiske ledelsesstil.

At starte en international virksomhed har ikke været uden konsekvenser for Heini. Valget om at flytte familien var ifølge Heini en ufattelig svær beslutning, men samtidig en nødvendighed. Heini har generelt svært ved at fortryde ting og var derfor indstillet med et mindset om at få det bedste ud af det. Heini fortæller, at det har krævet masser af disciplin og prioritering for ikke at arbejde konstant. Han uddyber, at han vil anbefale folk at blive på østkysten, hvis man skal erobre det amerikanske marked, grundet tidsforskellen til Danmark.

I episode 25 har vi besøg af YouTuber og TV-vært, Rasmus Brohave. Rasmus er blevet inviteret i studiet til en samtale om at opnå succes i en ung alder og personlig branding.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Rasmus Brohave, som er YouTuber og TV-vært. Rasmus er blevet inviteret ind i studiet til en samtale om det at gå imod strømmen og skabe succes i en ung alder samt udvikle sit personlige brand.

Rasmus indleder interviewet med at præsentere sig selv som en stille og rolig fynbo, der er introvert i privaten, men ekstrovert i arbejdsrelationer. Han hader at komme for sent og er meget perfektionistisk og passioneret. Alle disse egenskaber benytter Rasmus i sit daglige virke, hvor han producerer indhold med seertal så høje, at de konkurrerer med DR.

I episoden tager Rasmus os med på en rejse, hvor hobbyen bliver til en succesfuld karriere, og det at turde gå imod strømmen og stole på sin mavefornemmelse er alfa og omega. Rasmus droppede ud af gymnasiet for at gå fuldtid på YouTube. Mange omkring ham syntes dengang, at det var en tåbelig idé, men Rasmus’ dømmekraft skulle vise sig at blive vejen til succes.

Dengang havde ingen gjort det før, og derfor beskriver Rasmus det som værende skræmmende. Beslutningen krævede enorme mængder selvdisciplin og hårdt arbejde, der også førte til ensomhed og mangel på et socialt liv. Rasmus fortryder ikke, at han droppede ud af gymnasiet, for han har lært en masse af livets skole, men han fortryder, at han mistede den sociale ungdom, hvilket han i dag er årsagen til, at han er introvert og har svært ved smalltalk i sociale sammenhænge.

Da Rasmus startede på YouTube, fandtes begrebet YouTuber ikke, og drømmen var derfor at blive TV-vært. I 2018 blev han tilbudt sit første job som vært, der åbnede op for en række jobs som TV-vært. Rasmus fortæller, at han på det tidspunkt gik med tanken om at stoppe på YouTube, men han fik ikke samme følelse i kroppen af at være vært, som han gør som YouTuber – det blev en øjenåbner for aldrig at give slip på YouTube. I dag producerer Rasmus indhold, der ofte slår DR i seertal. Derfor undrer han sig også over, at staten ikke kaster flere midler efter kreatører som ham selv.

Rasmus fortæller, at han tidligt i sin karriere begyndte at tænke over personlig branding. Ifølge ham selv er han den eneste vare i butikken, og folk abonnerer for at se ham. Selvom han tænker meget over formuleringer og udtalelser, er det at være perfekt ikke et mål for Rasmus – han mener nemlig, at det perfekte bliver for robotagtigt. Det vigtigste for ham er derfor at være tro mod sig selv. Rasmus fortæller, at det er svært for ham, når folk har en negativ holdning til ham. Han beskriver sig selv som en pleaser, men han er blevet bedre til at acceptere, at alle ikke skal kunne lide ham. Hans bedste råd er derfor at lukke øjnene og ikke lade sig påvirke, for så mister man sig selv.

Pressebillede af Flemming Leitorp

I episode 23 har vi besøg af Business Angel og co-founder af Clio, Louise Herping Ellegaard. Louise er blevet inviteret i studiet til en samtale om ledelse og det at lave et succesfuldt exit.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Louise Herping Ellegaard, der er Business Angel og co-founder af Clio. Louise er blevet inviteret i studiet til en samtale om salget af Clio til den svenske koncern Bonnier, hendes drivkraft til at blive iværksætter og hendes daglige erhverv som Business Angel.

Louise indleder interviewet med at beskrive sig selv som værende resultatorienteret og med til at digitalisere folkeskolerne. Hvis hendes iværksættere skulle beskrive hende tror hun, at de ville sige, at hun er festlig, men samtidig en seriøs kvinde, der sætter hårde krav. Louise var med til at starte et af de første ED-tech startups i Danmark, der udelukkende blev finansieret af egen lomme. En tur på smukfest og drømmen om at være digital nomade blev startskuddet til den revolutionerende digitaliseringsbølge, der ramte folkeskolerne i 2007 – bedre kendt som Clio.

I episoden tager Louise os med på en rejse fra at starte sit første iværksættereventyr til at bedrive et succesfuldt exit og i dag agere sparringspartner som Business Angel. Ideen om salget af Clio opstod efter, at et tysk forlag afgav et bud i 2014. Da svenske Bonnier afgav et endnu bedre bud solgte de 60% i 2015 mod et earnout på 40%, der blev afviklet i 2018. Louise fortæller, at hun aldrig har fortrudt salget af Clio da det gav hende økonomisk frihed, og samtidig var konceptet svært at internationalisere, da måden vi underviser på, ifølge Louise, er meget nationalt og afhænger af kulturen. Hendes første køb blev en speedbåd som hun har opkaldt efter iværksættereventyret – Clio.

Det har aldrig ligget i kortene at Louise skulle nå langt i livet, men på Grindsted Gymnasium havnede hun i en klasse med akademikerbørn, der introducerede hende for tanken om en længere videregående uddannelse. Louise er drevet af produktudvikling og det at lede andre ledere. Hun er dybt fascineret af, hvordan vi som mennesker agerer og hun mener selv, at det at være leder passer til hendes persontype. Louise kan nemlig godt lide at bestemme og derfor falder det hende naturligt.

Hendes mor har altid sat høje krav til Louise og lært hende at tage ansvar for sig selv. Hun mener selv, at hendes opvækst har været med til at skabe trangen til at give tilbage og derfor bruger hun mange kræfter på unge mennesker, så de som voksne kan tage ansvar for sig selv.

Samtalen fører os videre til Louises nuværende virke som Business Angel. Hun fortæller, at hun synes det er sjovt at arbejde med startups, og at hun går meget op i at hun har tid til at være til stede i de enkelte investeringer. Hvis Louise selv skal beskrive en egenskab hun tager med ind i et samarbejde som investor, så er det hendes evne til at åbne døre gennem hendes netværk samt hendes problemløsende tankegang. Louise fortæller os, at hendes deal-flow efter Løvens Hule er blevet ringere. Hendes eksponering i Løvens Hule har medført at der er flere, som trækker i hende både på godt og ondt, og gerne vil sparre med hende lige så snart de har fået en ide.

I episode #22 har vi besøg af tidligere minister og nuværende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen. Brian er blevet inviteret i studiet til en samtale om ledelse og skiftet fra politik til Dansk Erhverv.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Brian Mikkelsen, der er tidligere minister og nuværende direktør i Dansk Erhverv. Brian er blevet inviteret ind i studiet til en samtale om ledelse, skiftet fra politik til Dansk Erhverv og forudsætningerne for iværksætteri i Danmark.

Brian indleder interviewet med at præsentere sig selv som en nysgerrig, energisk, glad og initiativrig mand, der går op i at involvere sine medarbejdere i alle dele af virksomheden. Da Brian overtog posten som adm. direktør i Dansk Erhverv overtog han ifølge ham selv en velfungerende organisation med succes, hvor fokuspunktet har været at højne kvaliteten og synligheden af Dansk Erhverv. Brians vigtigste mål er at være en god leder og sikre at det er sjovt og rart at komme på arbejde, og så har han taget redskaber med fra sin tid i politik som han bruger i sin ledelse af Dansk Erhverv.

I episoden tager Brian os med på en rejse fra 25 år i politik til skiftet som adm. direktør i Dansk Erhverv. Brian har altid interesseret sig for politik og skrev sit første læserbrev da han var 12 år gammel. Valget om at skifte Christiansborg og regeringen ud med Børsen og Dansk Erhverv var derfor vanskelig og i første omgang mente Brian ikke, at han var klar. Dog fik nysgerrigheden skabt en lyst til at prøve noget nyt, og derfor valgte han at takke ja til jobbet som adm. direktør i Dansk Erhverv. Skiftet fra politik til Dansk Erhverv har heller ikke været uden udfordringer. Brian skulle vænne sig til at arbejde i et roligt tempo og fokusere på strategi og planlægning, frem for hele tiden at være på og have en holdning til alt som han har været vant til som politiker og minister i regeringen. En yderligere erfaring som Brian har gjort sig som adm. direktør er forholdet til journalisterne. Som leder i erhvervslivet oplever han nu, at journalisterne viser en interesse for det han siger, og at han bliver betragtet som en fagperson – et forhold som han ikke var vant til som politiker.

Brians vigtigste mål i dag er at være en konstruktiv leder med respekt for faglighed. Derfor får han input fra både den yngste såvel som den ældste medarbejder i Dansk Erhverv. Han har aldrig læst en ledelsesbog, men benytter ren intuition og mener selv, at han er god til at læse mennesker. Det er vigtigt for Brian at være en rigtig leder og ikke kun leder på papiret. Han mener at en rigtig leder skal skabe tryghed, stabilitet og klarhed for medarbejderne, hvilket Brian har højt på dagsordenen hos Dansk Erhverv. Derfor sørger han også for at have 1:1 samtaler med alle nye medarbejdere, der starter hos Dansk Erhverv.

Ifølge Brian har vi to store problemer når det kommer til iværksætteri i Danmark – kulturen og kapitalskatten. Brian foreslår, at iværksætteri burde være en del af skemaet i de danske folkeskoler ligesom han også mener, at en sænket kapitalskat vil være med til at øge investeringerne og derfor også fremme iværksætteri i Danmark. En vigtig del af dagsordenen hos Dansk Erhverv er at hjælpe iværksætteri i dansk erhvervsliv. Derfor har de blandt andet fokus på at øge antallet af kvindelige iværksættere, da det ifølge Brian kun er hver 8. kvinde, der bliver iværksætter og alle iværksættere kan gratis blive medlem af Dansk Erhverv. Yderligere har Dansk Erhverv fremsat en række forslag til regeringen i forbindelse med den kommende iværksætterpolitik.