I episode 37 går vi på opdagelse i René Holten Poulsens karriere, fra den spæde start med roning i Maribo Kajakklub til jagten på OL-guldmedaljen. Vi undersøger virkeligheden bag elitesporten og ser på, hvilken motivation, mindset og drivkraft det har krævet at nå dertil, hvor René er i dag.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

I denne episode har vi besøg af René Holten Poulsen, som er elite kajakroer, som har vundet 3x VM, 6x EM og olympisk sølv. René er inviteret ind i studiet til en samtale om sin karriere, den motivation og drivkraft, der kræves for at nå dertil, hvor han er i dag, samt virkeligheden bag elitesporten.

René indleder samtalen med at beskrive sig selv som hårdtarbejdende, stædig og omsorgsfuld. Hvis hans konkurrenter skulle beskrive ham, mener han, at de ville sige, at de har stor respekt for ham, men naturligvis også at han kan være irriterende i konkurrencesituationer.

I episoden tager René os med på en rejse gennem sin karriere, fra det første møde med roning i Maribo Kajakklub til drømmen om i dag at vinde OL-guld. René fortæller, at han som barn prøvede mange forskellige fritidsaktiviteter, men at han inden for 8 måneder efter at have prøvet roning, droppede alt andet. Han forklarer, at hans opvækst har lært ham, at man kan blive god til alt, hvis man investerer de nødvendige timer i det. Derfor har han aldrig følt, at han var naturligt god til roning, men at det var noget, han kunne blive god til.

René fortæller, at han på kun 6 år trænede sig op til at deltage i sit første OL. Dette foregik samtidigt med, at han uddannede sig til tømrer. Han uddyber, at man som Team Danmark-atlet skal tage en uddannelse for at modtage støtte. René er overbevist om, at man er nødt til at være fuldtidsatlet for at have succes, men påpeger også, at det kan være en svær balance at finde i Danmark.

René forklarer, at som professionel atlet i Danmark, er han nødt til selv at finde sponsorer, hvilket kræver gode evner til at markedsføre sig selv. Han mener, at det er muligt at blive en god atlet i Danmark, men at det for at nå til tops kræver en grad af frihed, som kan være begrænset af den komplicerede balance mellem arbejde og træning.

Desuden påpeger han, at der efter hans mening ikke allokeres nok midler til elitesport i Danmark. René observerer, at Danmark bruger langt færre penge på elitesport sammenlignet med andre lande, og han undrer sig over, hvorfor et velstående land som Danmark ikke har midler til at støtte op om dette område. Han påpeger, at mange danskere betragter sport som en fælles national skat, men de fleste er ikke klar over, hvad det virkelig indebærer at være elitesportsudøver.

Renés nuværende og ultimative drivkraft er ét enkelt mål: at vinde OL-guld. Denne personlige drøm motiverer ham hver dag til at træne effektivt og blive bedre. Han reflekterer dog over, at hans mindset og liv var lettere, da han som 19-årig deltog i OL for første gang. Dengang var han ikke tynget af nederlag, og han beskriver sit 19-årige jeg som værende designet til at ro stærkt; alt, der kunne trække ham ned, sorterede han fra.

René betegner sig selv som et stort konkurrencemenneske, der ikke fatter konceptet med at give op – det er simpelthen ikke en mulighed for ham. For ham består succes i at opnå resultater og lykkes med det, han har sat sig for, men det kræver balance. Denne balance har dog ikke altid været let for René at opnå. Han fortæller, at han efter en stor nedtur i 2016 kom til at overtræne og presse sig selv mentalt, hvilket ikke førte til positive resultater. Siden da har han arbejdet med at håndtere nedture, hvilket i dag har ført til, at han er i psykisk balance og kan håndtere modgang anderledes end i sine yngre dage.

I episode 36 tager vi på en rejse gennem Jussi Adler-Olsens liv og undersøger, hvordan han har formået at sælge over 30 millioner eksemplarer af sine bøger. Jussi selv mener, at held har været en vigtig faktor for hans succes gennem livet. Derudover fortæller han om, hvorfor han blev forfatter, tankerne bag Afdeling Q, hans bedste råd, som han selv ville have ønsket at vide, da han startede som forfatter, og hvad der skal ske nu, hvor den sidste bog i Afdeling Q-serien er udkommet.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

I denne episode har vi besøg af Jussi Adler-Olsen, forfatteren der har solgt over 30 millioner eksemplarer på mere end 40 sprog i over 125 lande. Vi har inviteret Jussi ind i studiet til en samtale om, hvordan man skaber succes på både den danske og den internationale forfatterscene, om starten på hans egen karriere, hans følelser omkring afslutningen på Afdeling Q-serien, og hvad fremtiden nu bringer.

Jussi indleder samtalen med at beskrive sig selv som en kreativ praktiker, der er reflekterende og søger lykken, hvor den kan findes. Han er nysgerrig, god til at formidle og altid udfordrer sig selv. Desuden beskriver han sig selv som loyal og en ven blandt venner, men understreger, at det ikke er hvem som helst, der får lov til at komme tæt på ham personligt.

I episoden tager Jussi os med på en rejse gennem mange forskellige projekter. Jussi har nemlig prøvet en masse: Fra at drive en tegneseriebutik til at være forlagsejer, komponere musik, direktør hos Bonnier, til nu at være forfatter.

Jussi og hans kone blev forældre sent i livet, og i de fem år han sad i direktørstolen hos Bonnier, var han sjældent hjemme hos sønnen Kes. Han forklarer, at han blev forfatter for at kunne have tid til at være en god far. Som forfatter kan man nemlig selv vælge sine arbejdstider og arbejdssted. Jussi nævner, at han altid har været glad for at researche, noget han lærte var en essentiel del af forfattergerningen. Jussi forklarer, at han hurtigt indså, at for at skrive en bog, skal man vide mere om emnet end læseren, og man skal rejse ud og opleve stedet og kulturen for at sikre en autentisk gengivelse i sit skriveri.

Som barn voksede Jussi op på forskellige sindssygehospitaler i Danmark, og netop dette har været med til at præge figuren Carl Mørck. Ifølge Jussi er Carl inspireret både af ham selv og en af de sindssyge på hospitalet, som bar efternavnet Mørck. Jussi fortæller, at han begyndte at udforme konceptet for Afdeling Q i 2005 med alle karaktererne og deres hemmeligheder. Han brugte over seks måneder på at udvikle en tese om, hvad Afdeling Q var, uden at vide om det ville blive en succes, men Jussi har aldrig været bange for at bruge sin tid på noget, der måske ikke ville lykkes.

Han forklarer, at det store gennembrud kom i 2009 efter udgivelsen af “Flaskepost fra P”. Jussi blev et af de hotteste navne i Tyskland, solgte over 1,25 millioner eksemplarer af sin første bog, hvilket vakte international opmærksomhed. Jussi fortæller, at han ikke forventede en sådan succes, men at det i dag er fantastisk at se et projekt blomstre efter mange års arbejde.

Jussi afrunder podcasten ved at dele sine bedste råd til at opnå succes som forfatter. Han påpeger, at man må acceptere, at enten lykkes det, eller også gør det ikke, og uanset udfaldet skal man bevare sin integritet, tage fiaskoen og bære succesen med samme sind. Jussis vej til succes har ikke været uden bump på vejen, men disse erfaringer har han brugt til at forbedre sig.

Han råder også til, at man skal undgå at tro, at man kan alt, og være åben for at lære noget nyt undervejs. Han fastholder, at det er essentielt at skabe et originalt produkt. I forhold til forfatterskolernes anbefaling om at læse meget, udtrykker Jussi en vis skepsis. Selvom han erkender betydningen af at læse andres værker, mener han, at det er endnu vigtigere på et tidspunkt at stoppe op og bevare troen på, at det, man selv skaber, er originalt. Endelig understreger Jussi vigtigheden af at omgive sig med folk, der læser den genre, man selv skriver i, så de kan give feedback på, om ens arbejde er originalt.

I episode 35 tager vi på en rejse gennem Soeren Le Schmidts karriere, og undersøger modebranchen med Soerens øjne. Han fortæller om det tidlige møde med kreativitet, alle de bagvedliggende udfordringer ved at være selvstændig og starte sit eget brand, hans holdning til Copenhagen Fashion Week, og hvordan arbejdslivet har ændret sig, efter at han er blevet far.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Soeren Le Schmidt, der er skrædder, designer samt founder af brandet med samme navn. Soeren er blevet inviteret i studiet til en samtale om modebranchen, det at udfordre kreativiteten, work-life balance og hvordan man skaber succes som designer i Danmark.

Soeren fortæller, at han er meget målrettet og dedikeret, og altid arbejder hurtigt og udnytter alle timer i døgnet. For Soeren er hans arbejde også en passion og hobby, og netop derfor bliver han aldrig træt af det han laver. For ham er det vigtigt, at kunderne føler sig hørt og set, og han nyder at skabe designs, der er skræddersyet til den specifikke kunde. For Soeren har det vigtigste altid været at skabe en unik oplevelse for kunden frem for at masseproducere sit design.

I episoden tager Soeren os med på en rejse fra det første møde med kreativiteten til hans nuværende succesfulde karriere som en af Danmarks hotteste designere. Som seksårig syede Soeren sit første jakkesæt, som han stadig har hængende på kontoret den dag i dag. Han fortæller, at bedsteforældrenes systue blev forvandlet til et sandt mekka, hvor Soeren som dreng kunne dyrke sin kreativitet og udvikle sig. Soeren uddyber, at han som dreng voksede op i en familie fyldt med kærlighed og plads til at eksperimentere. Det at være den finurlige og skøre dreng i Vestjylland, der havde en anderledes fritidshobby end de øvrige jævnaldrende drenge, var derfor aldrig et problem. Soeren har altid været af den overbevisning, at så længe man hviler i det, man laver, er andres holdninger ligegyldige.

Og netop det med at holde fast i det kreative er noget, som Soeren mener, at det danske skolesystem burde blive bedre til at hylde. Ifølge Soeren burde samfundet give børnene bedre forudsætninger for at dyrke deres kreativitet og holde den ved lige.

Soeren fortæller, at han selv er uddannet skrædder, fordi interessen altid har ligget i konstruktion. Som nystartet brand opdagede Soeren, at hans streg var meget grafisk, arkitektonisk og minimalistisk. Dette, ifølge ham selv, har været med til at kickstarte hans succes, da det var nyt på den danske modescene i forbindelse med rød-løber design. Soeren uddyber, at han valgte at uddanne sig som skrædder frem for designer, fordi han med det rigtige håndværk på plads lettere kunne tage alt fra hinanden og designe ud fra de håndværksmæssige regler.

Før Soeren startede sit brand op i 2018, valgte han at læse første del af uddannelsen som handelsøkonom for at stifte bekendtskab med erhvervsjura og erhvervsøkonomi – områder, som han vidste ville blive relevante som selvstændig. Soeren uddyber, at han i dag har et team af dygtige mennesker omkring sig, der står for alt det, der følger med ved at være selvstændig, så han kan fokusere på sine stærke kompetencer: at være skrædder og designer.

Samtalen fører os videre til emnet work-life balance. For Soeren har arbejdsugen nemlig ikke altid set ud, som den gør nu. Han fortæller, at inden han blev far, arbejdede han hver weekend, fordi det var lettest for kunderne. I dag, hvor han er blevet far, er der dog andre prioriteringer, der er vigtigere. Soeren uddyber, at han og konen hver søndag laver en vagtplan over ugen for at planlægge egen tid og fælles tid. På den måde får de livet til at gå op i en højere enhed hos familien Le Schmidt. Soeren fortæller, at han er så glad for fælleskalenderen, at han omtaler den som Guds gave til parforholdet. På den måde kan de skabe struktur og planlægning både i det private liv og i arbejdslivet.

For Soeren er der ingen tvivl om, hvilken prioritering der er den vigtigste. Hans familie er det vigtigste, og han tager derfor heller ikke store projekter ind, uden at det er i sync med konen. Soeren uddyber, at han elsker det, han laver, og at han er privilegeret, da hans hobby er hans arbejde og at det betaler huslejen. Derfor har han også altid været glad for at tage på arbejde, men det er vigtigt for ham at være 100% til stede derhjemme, og derfor får computeren også lov til at blive på arbejdspladsen ved lukketid.

I episode 34 tager vi på en rejse gennem Tobias Dybvads karriere. Tobias dykker ned i branchen, fortæller om sin personlige udvikling og åbner op for, hvilket mindset det har krævet for at nå dertil, hvor han er i dag. Vi snakker også om, hvad der driver ham til at udvikle sig, og hvordan han har udviklet sin karriere på et forretningsmæssigt plan.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Tobias Dybvad, som er komiker og producer. Tobias er inviteret i studiet for at tale om sin karriere som komiker, den medfølgende personlige udvikling, det mindset hans rejse har krævet, og hvordan en drøm blev til en succesfuld forretning.

Tobias starter med at præsentere sig selv som far og ægtemand, men også som en introvert og genert mand, der tager sit arbejde alvorligt – hvilket står i kontrast til hans profession som komiker. Hvis branchen skulle beskrive Tobias, tror han, at de ville sige, at han er generøs og en stor idiot, men på den bedste mulige måde.

I episoden tager Tobias os med på en rejse fra komikerdrømmens spæde start til realiseringen af en succesfuld forretning. Tobias fortæller, at hans karriere skød hurtigt fart, og på bare tre år havde han nået en lang række milepæle. Han uddyber, hvordan han ved et tilfælde blev vært på programmet “Dybvaaaaad!”, som blev et vendepunkt i hans karriere. Dette program åbnede hans øjne for alvoren og seriøsiteten i hans karrierevalg og tændte en nysgerrighed for forretningen bag succesen.

Tobias deler, at hans mange erfaringer gennem karrieren nærmest har fungeret som en uddannelse i at være producer. I dag agerer han selv som producer, og det er en stor motivation og drivkraft bag hans kreative udvikling. Desuden fortæller Tobias, at han er meget optaget af at opretholde momentum og ikke lade sig styre af frygten for at ting forsvinder.

Gennem episoden lægger Tobias stor vægt på, at han har gjort sig mange overvejelser om, hvordan man skaber balance mellem arbejde og privatliv. Han har selv i perioder været presset til det yderste med en overfyldt kalender.

Da han blev far, besluttede han at lukke hele kalenderen for firmaarrangementer for at være mere nærværende. Tobias uddyber, at han i dag stadig arbejder på at være nærværende og er bevidst om at være til stede med sin familie i off-season uden at hundse afsted. Han fortæller også, at han reflekterer meget over de fejl, andre har begået i forbindelse med at balancere arbejde og privatliv, så han ikke begår de samme fejl.

Samtalen fører os videre til Tobias’ mindset og tilgang til livet. Han forklarer, at han kommer fra et hjem, der var præget af bekymringer. Derfor har han valgt at have en positiv tilgang til livet og lader sig ikke styre af den modstand, han møder. Tobias uddyber, at denne modstand fungerer som en drivkraft for ham til at blive bedre og udvikle sig.

At være en fantast kan til tider medføre urealistiske standarder, påpeger Tobias. Derfor er han heller ikke bleg for at dræbe et projekt, hvis ideen ikke bliver ordentligt forløst. For ham er det vigtigste, at det kilder i maven – for det er et tegn på passion.

I episode 33 tager vi på en rejse gennem Sarah Mahfouds karriere som professionel bokser og tidligere verdensmester. Sarah dykker ned i spændende fortællinger om sin kulturelle påvirkning fra barndommen, overgangen fra amatørbokser til professionel, hvordan corona ødelagde alt, og hvorfor selvtillid, selvværd og mindset er vigtige faktorer for at skabe succes i branchen.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

I denne episode har vi besøg af Sarah Mahfoud, der er professionel bokser og tidligere verdensmester i fjervægt. Vi har inviteret Sarah i studiet for at tale om, hvordan man skaber en succesfuld boksekarriere, det mindset der kræves for at nå toppen, samt vigtigheden af selvtillid og selvværd.

Sarah indleder samtalen med at præsentere sig selv som en kvinde, der har travlt og altid har mange bolde i luften. Spørger man hendes modstandere, ville de nok beskrive hende som teknisk dygtig, skarp til at aflæse kampens situation og som en bokser, der kontinuerligt forbedrer sig hver gang hun betræder ringen.

I episoden tager Sarah os med på en fortælling fra det første tilfældige møde med boksning til at blive verdensmester, samt det pres der følger med at være professionel og i mediernes søgelys.

Sarah fortæller at hun kommer fra en sportsfamilie præget af et konkurrencemindset. Med en opvækst influeret af dansk, syrisk og færøsk kultur, har det altid været vigtigt for Sarahs familie at fremstå stærk. Hun mener, at dette har været med til at påvirke hendes karrierevalg. Sarah uddyber at hun som amatørbokser var meget useriøs, og at ungdommens fest og farver var en højere prioritet. Det ændrede sig, da hun blev professionel, hvor hun indså, at flere mennesker havde noget på spil, og hun derfor skulle tage sig sammen.

Sarah beskriver skiftet fra amatør til professionel som værende svær, fordi presset blev noget andet da medierne først havde fået øjnene op for hende. I dag er hun motiveret af mentaliteten omkring alt eller intet og håber at hun kan være en rollemodel og inspirere til at man skal kæmpe hårdt og følge sine drømme.

Sarah fortæller, at hendes mindset som bokser er afgørende for hendes evne til at præstere og udvikle sig. Hun uddyber, at hun lærer mest af nederlag, for det er i de situationer, hun reflekterer mest. Derfor mener hun, at sportsatleter må fokusere på deres nederlag, hvis de ønsker at nå toppen. Sarah forklarer, at det er vigtigt for hende at være så god på sit bundniveau, at en dårlig dag ikke kan slå hende ud. Selv på en skidt dag skal hun altid være klar til at give sit bedste og vinde en vigtig kamp.

Netop det at træne intenst kan være mentalt drænende. Derfor er Sarah altid bevidst om det mindset, hun tager med ind i sin karriere. Hun forklarer, at selvom vejen til succes kan virke overvældende, og der er mange skuffelser og lange, hårde træningssessioner, ved hun, at det i sidste ende vil udmønte sig i et uovervindeligt adrenalin-kick, der efterlader hende med en klar forståelse af, hvorfor hun arbejder så hårdt.

Samtalen om stort pres og selvtillid fører os videre til et følsomt emne. Sarah har i flere år kæmpet med lavt selvværd som følge af et forhold præget af psykisk vold. En rejse som hun deler ud af i DR dokumentaren “Sarah Mahfouds hemmelighed”. Sarah pointerer, at hvis man har det dårligt med sig selv, er det sværere at sætte grænser.

Ved hjælp af meditation og åndedrætsteknikker fik Sarah styr på sine indre dæmoner. Hun beskriver, hvordan disse teknikker har hjulpet hende med at blive både en stærkere person og bokser. Sarah understreger vigtigheden af et solidt selvværd i bokseverdenen. Hun påpeger, at hvis man viser svaghed i ringen, har man i realiteten allerede tabt første runde. Derfor er det essentielt for Sarah at være fokuseret, forberedt og klar til kamp, hver gang hun betræder ringen.

I episode 32 tager vi på en rejse gennem Alex Vanopslaghs politiske karriere. I denne episode deler Alex sin unikke livshistorie, fra barndommens tidlige politiske interesse til hans virke i dag som partileder for Liberal Alliance. Hør, hvordan Alexs passion har formet hans utrolige rejse. Få et indblik i de personlige udfordringer, han har mødt, den læring han har draget som leder, og oplev den forrygende energi fra valgkampen i 2023.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

I denne episode har vi besøg af Alex Vanopslagh, der er medlem af Folketinget og partileder for Liberal Alliance. Alex er blevet inviteret i studiet til en samtale om hans politiske karriere, det at være syg med stress, hans udvikling som leder, og partiets vækst ved folketingsvalget i 2023.

Alex indleder samtalen med at beskrive sig selv som humoristisk, selvironisk, ustruktureret og passioneret. Alle disse egenskaber har været med til at forme Alexs politiske karriere samt den virksomhedskultur, der i dag hersker i Liberal Alliance.

I episoden tager Alex os med på en rejse fra den politiske interesses spæde begyndelse til hans virke som partileder i dag for Liberal Alliance. Alex fortæller, at hans opvækst ikke bar præg af politisk påvirkning, men at hans interesse for politik begyndte med en kærlighed til faget samfundsfag og debatter. Alex uddyber, at hans opvækst var præget af en borgerlig retning og vestjyske dyder, hvilket han mener, har været med til at forme hans værdigrundlag.

Alex meldte sig ind i Liberal Alliance Ungdom i 2011, blev formand for organisationen i 2014, vandt DM i debat i 2016 og blev partileder for Liberal Alliance i 2019. Alex beretter, at hans politiske karriere har været udfordrende, lærerig, sjov og spændende, og at han i dag er taknemlig for at kunne leve af sin passion. Men tanken om at blive politiker var aldrig målet, da han meldte sig ind i Liberal Alliance Ungdom – tværtimod var han dengang overbevist om, at han aldrig skulle være politiker.

Alex beskriver, at han ikke var en stærk leder, da han overtog Liberal Alliance, hvilket resulterede i en sygemelding med stress. Han mener selv, at det primært skyldtes en mangel på ledelseserfaring, der fik ham til at begå mange begynderfejl. Efter at have erkendt presset, søgte han hjælp hos en erhvervspsykolog. Denne proces har efterladt ham med en sætning, der konstant resonerer i hans sind: “Det er bedre at gøre de rigtige ting dårligt end at gøre de forkerte ting godt.”

I dag er Alex stærkt bevidst om den ledelsesstil, han ønsker at praktisere, og den kultur han vil fremelske i Liberal Alliance. For ham har det været essentielt at sammensætte det rette team, sikre transparens og skabe et trygt rum uden frygt for konflikter, men med plads til udfordringer. Han påpeger, at hans stressforløb har gjort ham meget opmærksom på vigtigheden af at holde fri, selvom han stadig finder det udfordrende at være fuldt nærværende, når han endelig lægger arbejdsopgaverne fra sig.

Samtalen fører os videre til et værktøj, som Alex har brugt gennem hele sit liv. Han fortæller, at han som barn dyrkede karate på et højt niveau, men kæmpede med præstationsangst. Gennem idrætspsykologi lærte han at anvende mental træning i form af visualisering. Under denne træning lyttede Alex til et bånd med sætningen: “Du skal turde tabe for at vinde”. Sætningen gav ikke mening for ham i mange år, men i dag har den en fast plads i hans bevidsthed i hans rolle som partileder for Liberal Alliance.

Når han bliver spurgt om årsagen til Liberal Alliances succesfulde vækst, mener Alex, at det kan tilskrives flere faktorer. Blandt andet har Liberal Alliance turdet have en anderledes tilgang, fostret en kreativ og risikovillig kultur, og kombineret humor og kreativitet i deres kommunikation.

I episode 31 tager vi på en inspirerende rejse med Ida Tin, som er co-founder af Clue, en banebrydende menstruations- og fertilitets tracking-app. I denne episode deler Ida sin unikke livshistorie, fra barndomsrejser på motorcykel til at blive en visionær iværksætter. Hun udforsker sin passion for innovation inden for kvinders sundhed og reflekterer over Clues succes, samt de udfordringer hun har mødt undervejs. Med over 11 millioner aktive brugere og en investering på over en kvart milliard danske kroner, er Clue et strålende eksempel på, hvad stædighed og vision kan opnå.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Ida Tin, der er medstifter og chairwoman i Clue. Ida er blevet inviteret i studiet til en samtale om at skabe Clue, en app til tracking af menstruation og fertilitet med over 11 millioner aktive brugere, og om det at være ophavskvinde til industrien Femtech.

Ida åbner samtalen op med at præsentere sig selv som en stædig, visionær og vedholdende kvinde. Hun har altid godt kunnet lide at gøre tingene på sin egen unikke måde og besidder en urokkelig drivkraft. Dette skyldes hendes overbevisning om, at produktet er en nødvendig innovation for samfundet.

I episoden tager Ida os med på en rejse fra en løs idé nedskrevet på en post-it note til et revolutionerende teknologisk gennembrud inden for kvinders sundhed.

Som ung drømte Ida om at blive kunstner, men skæbnen førte hende på vildspor i kunstakademiets gange i London, og fra den dag af blev hun iværksætter. I deler alle de erfaringer som hun har samlet på sin vej som iværksætter – lige fra at rejse kapital som en start-up virksomhed til at give ledelsesposten videre.

Ida beskriver, hvordan idéen til Clue opstod fra en undren over, at prævention ikke havde udviklet sig siden p-pillens introduktion i 1960’erne. I dag har Clue 11 millioner aktive brugere og er FDA-godkendt som præventionsmetode på lige fod med p-pillen. Hun understreger, hvor vigtigt det har været for hende, at kvinder får et afslappet forhold til deres egen biologi. Med Clue ønskede hun at udvikle en app, der kan bidrage med oplysning og forståelse, og dermed fjerne det tabu, hun ser udbredt globalt.

Samtalen fører os videre til begrebet Femtech. Ida forklarer, at hun gennem sit arbejde som iværksætter bemærkede, at andre producerede produkter, som kombinerede teknologi og kvinders sundhed – en slags søsterprodukter til Clue. Men ingen havde samlet det under en fælles betegnelse. Hun så et potentiale i at skabe en kategori. Denne kategori ville ikke blot skabe fællesskab for iværksættere, der arbejder inden for kvinders sundhed og teknologi, men også et begreb, der ville tilbyde identifikation og styrke, gørende produkterne lettere relaterbare, selv for dem udenfor målgruppen.

Ida uddyber, at hun på baggrund af en mikroanalyse på en tech-konference fik skabt begrebet Femtech. Et begreb, der skulle fjerne tabuet om kvinders sundhed og inkludere alle. Ida fortæller at Femtech-industrien i dag har gjort det nemmere at tiltrække investeringer, fordi den har skabt en fælles referenceramme.

Livet som iværksætter er sjældent en dans på roser. I denne episode åbner Ida op for bagsiden af medaljen. Hun beskriver den konstante følelse af kaos, både privat og professionelt, der efterlod hende uden en sand tryg havn, hvor hun kunne slappe af. Dertil kom den dårlige samvittighed over at skulle nedprioritere sine børn.

Selv efter at have været chairwoman i to år og overdraget ledelsesposten, mærker Ida stadig en dyb trang til at skabe. Der er dage, hvor hun vågner ængsteligt med følelsen af, at hun skal skabe noget, fordi hendes krop har kørt i højt gear i så mange år. Hun understreger, at det næste, hun skaber, skal komme fra en ren lyst og passion, snarere end fra et adrenalin drevet behov eller følelsen af ængstelse.

I episode 30 har vi besøgt Hermann Haraldsson, som er co-founder og CEO i Boozt. Hermann er blevet inviteret i studiet til en samtale om at skabe Boozt.com, Nordens mest profitable e-commerce.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Hermann Haraldsson, der er medstifter og direktør i Boozt. Hermann er blevet inviteret ind i studiet til en samtale om at skabe Nordens mest profitable e-commerce og virksomhedens teknologiske investeringer, samt hvordan man leder og skaber en virksomhedskultur med frihed under ansvar.

Hermann indleder samtalen med at præsentere sig selv som en venlig og anstændig mand, der går op i at opføre sig ordentligt og passe på sine nærmeste. Yderligere beskriver Hermann sig selv som værende disciplineret, ambitiøs og konkurrencedrevet, hvilket alle er kompetencer som han har taget med sig videre i erhvervslivet og skabelsen af Boozt.com.

I episoden tager Hermann os med på en rejse fra at overtage en synkende skude, til i dag at have skabt Nordens mest profitable e-commerce. Hermann fortæller, at han efter fyringen i Brøndby havde et ønske om at blive en del af en lille virksomhed i den digitale branche, hvor han kunne være medejer. Et håbløst projekt i Malmø skulle vise sig at blive starten på noget stort. Teamet bag Boozt valgte at bygge deres egen platform for at have 100% kontrol og målet blev at kopiere Magasin i online format. Ifølge Hermann var Magasin dengang ikke overbevist om det digitale univers, og derfor så holdet bag Boozt deres snit til at skabe et online stormagasin.

Hermann beskriver at Boozt i starten var en tech forretning, der lavede fashion, men i dag vil han beskrive dem som værende 50/50 tech og e-commerce. Hermann fortæller, at teamet bag Boozt fandt hurtigt ud af, at de blev nødt til at benytte teknologi til at løse deres problemer og opnå 100% kontrol. I dag har de skabt deres eget økosystem, fået kontrol over den vertikale værdikæde og investeret 1 mia. kr. i et automatisk robotlager, der sikre dem effektiv arbejdskraft.

Hos Boozt har de implementeret en virksomhedskultur med frihed under ansvar. Det betyder at medarbejderne ifølge Hermann selv kan vælge, hvornår de vil arbejde, hvor de vil arbejde og hvor mange feriedage de har brug for. Dog er det vigtigt for Hermann, at teamet bag Boozt også møder på kontoret, da han mener, at man kun kan bygge et team sammen.

Yderligere fortæller Hermann, at kulturen i Boozt er klart defineret af tre punkter: freedom, trust og responsibility. Han beskriver care-why kulturen som værende det sidste trin i en medarbejders onboarding proces på arbejdspladsen. Care-why betyder for Hermann, at alle i teamet er fælles om tingene, og at alle hans medarbejdere anerkender og behandler alle ligeværdigt på trods af forskellige stillinger.

Samtalen om virksomhedens kultur leder os videre til Hermanns virke som leder og CEO for 1300 mennesker med 60 forskellige nationaliteter. Han fortæller at det sværeste i erhvervet som leder er at acceptere, at han ikke kan gøre det hele selv, men erkender, at hans vigtigste rolle er at være maskinmester og sikre de rette rammer for at medarbejderne kan performe godt.

Hermann beskriver, at der er en stor forskel på den svenske og danske arbejdskultur, og at han derfor er glad for de 60 forskellige nationaliteter, der sikrer en god balance. I spørgsmålet om Hermanns ledelsesstil beskriver han, at han prøver at være den samme person som han altid har været, og at han er meget drevet af at være afhængig af et team og det at kunne stole på, at aftaler bliver overholdt. Hermann fortæller at der i Boozt er plads til at fejle fordi, at alle fejler, men at det forventes, at alle yder en fælles indsats eller arbejder mod det fælles bedste.