I episode 41 fortæller Ole Bornedal om sin karriere, hvordan han skabte sin egen uddannelse inden for film og hvordan ønsket om hævn var en drivkraft for at demonstrere sit talent. Vi diskuterer også hans gennembrud med filmen “Nattevagten”, de erfaringer han gjorde sig i Hollywood, og hvad disse år har bidraget med, samt grunden til, at han valgte at vende hjem. Til sidst taler vi om de mål, Ole sætter sig, når han begynder en ny film, og hvorfor han mener, at frihed ikke fungerer.

I denne episode har vi besøg af filminstruktør og manuskriptforfatter, Ole Bornedal, der står bag filmsucceser som “Så længe jeg lever”, “Nattevagten” og “Skyggen i mit øje”. Ole er inviteret i studiet til en samtale om filmbranchen, hans målrettede kreative mål, Hollywood, AI og det at skabe succes.

Ole starter samtalen med at beskrive sig selv som værende professionel i arbejdsregi og en mand, der piner sig selv til det yderste, så langt hans talent rækker. Privat har han en stor overfølsomhed over for, hvordan andre har det, og han har svært ved at være sammen med dovne og uprofessionelle mennesker, der ikke går op i det, de laver.

Ole har vidst, at han ville være instruktør, siden han var 14 år gammel. I episoden fortæller han, hvordan denne interesse opstod, og hvorfor det ikke var almindeligt at blive i Danmark. Ole uddyber, at han altid har haft et ledergen og altid har kunnet lide at iscenesætte ting.

Han voksede op i Nørresundby med sin storebror og mor. Han rejste til København for at realisere sin store drøm, men blev afvist af Filmskolen. Derfor endte han med at studere filmvidenskab og landede tilfældigt hos Danmarks Radio, hvilket skulle vise sig at åbne mange døre for ham. Ole fortæller, at han siden sin afvisning fra Filmskolen har været drevet af hævn, fordi han ønskede at bevise sit talent. Han mener, at det at have lysten til at blive den bedste er en meget stærk motivation.

Ole har stået bag en lang række betydningsfulde danske og internationale film, og hans helt store gennembrud kom med filmen “Nattevagten” i 1994. I episoden deler Ole, hvordan han får ideer til nye film og hvilke mål, han sætter for sig selv. På trods af at have opnået stor succes, påpeger Ole, at han stadig altid finder noget at rette i sine film. Han understreger, at det vigtigste mål for ham ved at lave film er, at publikum skal finde det spændende, for hvad er formålet med at lave film, hvis ikke der er et publikum?

Ole udtrykker også sin frustration over, at nogle mennesker tror, at det at være instruktør er meget nemt, når det i virkeligheden er en udfordrende proces med mange faktorer og udfordringer. Derfor beskriver han processen som ekstremt vanskelig og ofte smertefuld.

“Nattevagten” opnåede ikke kun succes i Danmark; den åbnede også døre for Ole Bornedal i Hollywood. Han deler, hvordan han blev tilbudt instruktørrollen for “Scream”, men valgte at afslå, blev ansat hos Miramax som script supervisor, og hvilke erfaringer det gav ham at arbejde i hjertet af Hollywood. Ole beskriver sig selv som værende lidt for arty-farty til Hollywoods smag, frustreret over industriens pragmatiske og kyniske natur, og han savnede desuden sin familie i Danmark.

Ole indrømmer, at han for første gang nogensinde følte sig ensom, hvilket især var tilfældet, da han lavede film i Vancouver. Han understreger, at mens man godt må drømme om Hollywood, er det vigtigt også at være opmærksom på industriens skyggesider og de overfladiske relationer.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Den Nye Standard (@dennyestandard)

I episode 40 tager Mads Nissen os med på en fortælling om hans virke som fotojournalist. Vi taler om, hvordan Mads’ interesse for fotografi startede, og hvorfor han mener, at fotografiet har en unik evne. Vi får også indblik i, hvordan det føles at vinde World Press Photo tre gange som den eneste person i verden, og hvordan man sikrer, at man bevarer sin menneskelighed, når man navigerer gennem kaos.

I denne episode har vi besøg af Mads Nissen, der er en af verdens førende fotojournalister. Mads er blevet inviteret i studiet for at diskutere fotografiets potentiale, oplevelsen af at vinde World Press Photo og hvordan man navigerer i kaos samt uvirkelige scenarier som fotojournalist.

Mads indleder samtalen med at beskrive sig selv som intens, nysgerrig og passioneret, egenskaber der driver ham til at udnytte livet til fulde, hvilket også afspejles i hans profession. Dog medfører erhvervet som fotojournalist også et savn af familien, idet han rejser verden rundt for at dokumentere kaotiske og ekstraordinære begivenheder.

Mads har ikke altid vidst, hvad han ville med sit liv. Han fortæller, at han altid har været kreativ, men at han manglede en måde at udtrykke sin nysgerrighed over for andre mennesker og kulturer på. Før en ungdomsrejse til Venezuela anskaffede han sig sit første kamera til turen. Det var i Venezuela, Mads oplevede en åbenbaring om, hvordan han kunne forene sin passion for politik, kreativitet og nysgerrighed.

Mads understreger, at han altid har været fascineret af dilemmaer og ønsker at dokumentere disse for at tilføre nye perspektiver. Han påpeger dog, at det ofte kan være farligt at dokumentere de største kriser og dilemmaer. Mads forklarer, at han har befundet sig i mange farlige situationer og at man altid forsøger at forberede sig på farerne, selvom det er umuligt at vide præcis, hvad der venter, før man står midt i situationen.

I episoden forklarer Mads, hvad han mener at billeder kan udrette, som tekst ifølge ham ikke formår. For ham er billeder den mest kraftfulde form for kommunikation, der går direkte til hjertet. Mads er unikt positioneret som den eneste i verden, der har formået at vinde World Press Photo tre gange. I episoden deler han de aspekter, han fokuserer på for at skabe et succesfuldt billede.

Mads understreger, at han ikke er drevet af at skabe succes. For ham er det vigtigere at skabe noget, der rækker ud over ham selv, og han er meget motiveret af at gøre en forskel. Han ser sig selv som en del af et større maskineri, en bevægelse, der begyndte længe før ham og vil fortsætte langt efter ham.

Mads befinder sig ofte i kaotiske, uvirkelige og sårbare situationer, hvilket kan gøre det vanskeligt at opretholde sin menneskelighed bag kameraet. Han pointerer, at det kræver, at man presser sig selv til grænsen for virkelig at gøre indtryk på folk, men dette medfører også en vis risiko. Mads forklarer, at han har været nødt til at udvikle strategier for sig selv, som gør det muligt for ham at navigere i selv de mest sårbare og kaotiske situationer.

Mads deler, at der har været situationer, hvor han har været nødt til at trække sig tilbage, men han er også bevidst om, hvor hans grænser går. Han understreger, at han skal finde mening i sit arbejde og tro på, at det gør en forskel.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Den Nye Standard (@dennyestandard)

I episode 39 tager vi på en rejse gennem den teknologiske udvikling og diskuterer Marianne Dahls erfaringer med ledelse.

Marianne har gennem sin karriere arbejdet med topledelse i forskellige brancher og mener, at uanset hvilken branche man er leder i, er det vigtigt at få en forståelse for teknologi.

Derudover taler vi om AI, AGI, rollemodeller, samt giver et forecast på, hvilke professioner der vil blive attraktive i fremtidens samfund i takt med den teknologiske udvikling.

I denne episode har vi besøg af Marianne Dahl, der er Managing Director og Partner hos Boston Consulting Group. Hun er, ifølge Berlingske, en af Danmarks mest markante erhvervskvinder, med en lang karriere i erhvervslivet og topstillinger hos virksomheder som Microsoft, Codan og TDC. Vi har inviteret Marianne til en samtale i studiet om ledelse, den teknologiske udvikling og fremtidens teknologier.

Marianne indleder samtalen med at beskrive sig selv som et holdningsmenneske, der er nysgerrig på mange forskellige emner og samtidig er meget impulsiv. Hun fortæller, at hun er god til at starte projekter og har viden om mange forskellige områder, men at hun ikke altid er den person, der afslutter dem.

Mariannes interesse for ledelse stammer helt tilbage fra hendes barndom. I episoden fortæller hun, at hun som barn og ung altid var den, der tog initiativ, deltog i elevrådet, og skabte bevægelser. Derfor har hun ageret som uformel leder længe før, hun blev formel leder.

Marianne uddyber, at hun altid har haft en rollemodel, som hun har kunnet se op til i flere aspekter af livet, nemlig Pippi Langstrømpe. Èt råd fra Pippi afspejler sig særligt i hendes måde at agere leder på, “Når man er meget stærk, skal man være meget sød”.

Ifølge Marianne er det altid en udfordring at være leder, men hun mener også, at opgaven skal være udfordrende. Hun forklarer, at det hårdeste ved at være leder er den evige tvivl, der følger med alle beslutninger.

Samtalen fører os videre til emnet teknologi. Marianne fortæller, at hun igennem sin karriere har arbejdet i og med mange forskellige brancher, men at én branche særligt er hendes favorit og samtidig den, hun mener, definerer alle andre industrier.

Marianne uddyber, at techindustrien er i konstant udvikling, og at vi i øjeblikket er vidne til en ny transformation, hvor den fysiske og den digitale verden smelter sammen. Hun påpeger, at teknologi har udviklet sig fra primært at fokusere på kunderne udefra til nu at være integreret i kernen af virksomheden, blandt andet ved hjælp af AI.

Netop AI og AGI er to emner, som samtalen naturligt drejer sig imod. Ifølge Marianne er AI ikke så nyt, som mange tror, men hun påpeger, at der har været en acceleration af AI, som står til at revolutionere, effektivisere og skabe værdi i alle industrier.

Desuden deler Marianne sit syn på fremtiden med AGI. Hun mener, at det især er den intellektuelle og kreative klasse, der vil opleve de største forandringer. I episoden uddyber hun, hvilke erhverv hun mener, at fremtiden bør satse på frem for at blive akademikere.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Den Nye Standard (@dennyestandard)

I episode 38 fortæller Søren Pape Poulsen om sin politiske karriere samt de op- og nedture, der følger med i politik. Vi diskuterer, hvordan Sørens interesse for politik begyndte, hvordan hans opvækst har formet ham, det at være tryghedsnarkoman og hvilket politisk embede, der har været det mest udfordrende. Vi får også indblik i “formandsklubben” på Christiansborg, den daglige jargon mellem de forskellige partier og det mindset, der kræves for at være politiker.

I denne episode har vi besøg af Søren Pape Poulsen, der er medlem af Folketinget og partileder for Det Konservative Folkeparti. Søren er blevet inviteret i studiet til en samtale om hans politiske karriere, bagsiden af medaljen i politik og mindsettet bag en politiker.

Søren indleder samtalen med at beskrive sig selv som en stille og rolig mand med et positivt sind, der mener, at det er vigtigt at opføre sig ordentligt. Han fortæller, at nogle måske vil sige, at han mangler noget kynisme, og at han er meget eftertænksom. Alle disse egenskaber har været med til at forme Sørens politiske karriere, hans ledelsesfilosofi og værdigrundlaget i Det Konservative Folkeparti.

Søren er vokset op i Jylland i trygge rammer, og hvad han næsten selv vil kalde for trygt. Han uddyber, at han i sit voksenliv har skulle udfordre sig selv på ikke at være tryghedsnarkoman. Ifølge Søren spiller vores miljø en vigtig rolle for, hvem vi er, og hvem vi bliver. Han fortæller, at han ikke altid har vidst, at han skulle være politiker, men at politik altid har vakt stor interesse i hjemmet.

Hans politiske karriere har ført ham vidt omkring, fra at være borgmester i Viborg til justitsminister i VLAK-regeringen, politisk leder for Det Konservative Folkeparti og statsministerkandidat ved folketingsvalget i 2022. I episoden fortæller Søren om de største udfordringer i sin politiske karriere og hvilket politisk embede der har været den største succes for ham.

I dag er Søren politisk leder for Det Konservative Folkeparti, et parti han leder med en klar ledelsesfilosofi. Søren mener, at det er gammeldags at lede på en måde, hvor folk er bange for dig, og han foretrækker selv at lede på en måde, så folk føler lyst til at følge ham.

Han uddyber, at det at være partileder er et meget ensomt job, og at al det sure og negative ofte ender hos lederen. Søren fortæller, at partilederne på Christiansborg er gode til at tage hånd om hinanden og bruger hinanden som sparringspartnere på tværs af partierne.

Søren deler også indsigt i de svære pligter, der følger med at være politisk leder, hvilke beslutninger man skal kunne træffe som et regeringsbærende parti, og den generelle hverdag på Christiansborg. Ifølge Søren selv er hans vigtigste opgave at skabe en organisation, hvor folk trives og føler sig motiverede til at bidrage, samt at sikre, at partiet er stærkt og opnår mest mulig indflydelse.

Søren har som politiker oplevet både succes og fiasko. Han fortæller, at man aldrig skal søge en højere retfærdighed, selvom man føler, at noget er uretfærdigt, for verden ser ikke nødvendigvis situationen på samme måde som én selv. Søren har i sin politiske karriere været udsat for fiaskoer, der har været ekstremt hårde og frustrerende.

Ifølge Søren slider det hårdt på både krop og sind at være politiker. Han deler sine tanker om, hvad han kunne have gjort anderledes, hvordan kroppen reagerer på en valgkamp, og hvordan han opretholder en balance i hverdagen. Søren uddyber, at han aldrig har overvejet at trække sig fra politik, fordi han er overbevist om, at han kan præstere bedre end ved det sidste valg.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Den Nye Standard (@dennyestandard)

I episode 37 går vi på opdagelse i René Holten Poulsens karriere, fra den spæde start med roning i Maribo Kajakklub til jagten på OL-guldmedaljen. Vi undersøger virkeligheden bag elitesporten og ser på, hvilken motivation, mindset og drivkraft det har krævet at nå dertil, hvor René er i dag.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

I denne episode har vi besøg af René Holten Poulsen, som er elite kajakroer, som har vundet 3x VM, 6x EM og olympisk sølv. René er inviteret ind i studiet til en samtale om sin karriere, den motivation og drivkraft, der kræves for at nå dertil, hvor han er i dag, samt virkeligheden bag elitesporten.

René indleder samtalen med at beskrive sig selv som hårdtarbejdende, stædig og omsorgsfuld. Hvis hans konkurrenter skulle beskrive ham, mener han, at de ville sige, at de har stor respekt for ham, men naturligvis også at han kan være irriterende i konkurrencesituationer.

I episoden tager René os med på en rejse gennem sin karriere, fra det første møde med roning i Maribo Kajakklub til drømmen om i dag at vinde OL-guld. René fortæller, at han som barn prøvede mange forskellige fritidsaktiviteter, men at han inden for 8 måneder efter at have prøvet roning, droppede alt andet. Han forklarer, at hans opvækst har lært ham, at man kan blive god til alt, hvis man investerer de nødvendige timer i det. Derfor har han aldrig følt, at han var naturligt god til roning, men at det var noget, han kunne blive god til.

René fortæller, at han på kun 6 år trænede sig op til at deltage i sit første OL. Dette foregik samtidigt med, at han uddannede sig til tømrer. Han uddyber, at man som Team Danmark-atlet skal tage en uddannelse for at modtage støtte. René er overbevist om, at man er nødt til at være fuldtidsatlet for at have succes, men påpeger også, at det kan være en svær balance at finde i Danmark.

René forklarer, at som professionel atlet i Danmark, er han nødt til selv at finde sponsorer, hvilket kræver gode evner til at markedsføre sig selv. Han mener, at det er muligt at blive en god atlet i Danmark, men at det for at nå til tops kræver en grad af frihed, som kan være begrænset af den komplicerede balance mellem arbejde og træning.

Desuden påpeger han, at der efter hans mening ikke allokeres nok midler til elitesport i Danmark. René observerer, at Danmark bruger langt færre penge på elitesport sammenlignet med andre lande, og han undrer sig over, hvorfor et velstående land som Danmark ikke har midler til at støtte op om dette område. Han påpeger, at mange danskere betragter sport som en fælles national skat, men de fleste er ikke klar over, hvad det virkelig indebærer at være elitesportsudøver.

Renés nuværende og ultimative drivkraft er ét enkelt mål: at vinde OL-guld. Denne personlige drøm motiverer ham hver dag til at træne effektivt og blive bedre. Han reflekterer dog over, at hans mindset og liv var lettere, da han som 19-årig deltog i OL for første gang. Dengang var han ikke tynget af nederlag, og han beskriver sit 19-årige jeg som værende designet til at ro stærkt; alt, der kunne trække ham ned, sorterede han fra.

René betegner sig selv som et stort konkurrencemenneske, der ikke fatter konceptet med at give op – det er simpelthen ikke en mulighed for ham. For ham består succes i at opnå resultater og lykkes med det, han har sat sig for, men det kræver balance. Denne balance har dog ikke altid været let for René at opnå. Han fortæller, at han efter en stor nedtur i 2016 kom til at overtræne og presse sig selv mentalt, hvilket ikke førte til positive resultater. Siden da har han arbejdet med at håndtere nedture, hvilket i dag har ført til, at han er i psykisk balance og kan håndtere modgang anderledes end i sine yngre dage.

I episode 36 tager vi på en rejse gennem Jussi Adler-Olsens liv og undersøger, hvordan han har formået at sælge over 30 millioner eksemplarer af sine bøger. Jussi selv mener, at held har været en vigtig faktor for hans succes gennem livet. Derudover fortæller han om, hvorfor han blev forfatter, tankerne bag Afdeling Q, hans bedste råd, som han selv ville have ønsket at vide, da han startede som forfatter, og hvad der skal ske nu, hvor den sidste bog i Afdeling Q-serien er udkommet.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

I denne episode har vi besøg af Jussi Adler-Olsen, forfatteren der har solgt over 30 millioner eksemplarer på mere end 40 sprog i over 125 lande. Vi har inviteret Jussi ind i studiet til en samtale om, hvordan man skaber succes på både den danske og den internationale forfatterscene, om starten på hans egen karriere, hans følelser omkring afslutningen på Afdeling Q-serien, og hvad fremtiden nu bringer.

Jussi indleder samtalen med at beskrive sig selv som en kreativ praktiker, der er reflekterende og søger lykken, hvor den kan findes. Han er nysgerrig, god til at formidle og altid udfordrer sig selv. Desuden beskriver han sig selv som loyal og en ven blandt venner, men understreger, at det ikke er hvem som helst, der får lov til at komme tæt på ham personligt.

I episoden tager Jussi os med på en rejse gennem mange forskellige projekter. Jussi har nemlig prøvet en masse: Fra at drive en tegneseriebutik til at være forlagsejer, komponere musik, direktør hos Bonnier, til nu at være forfatter.

Jussi og hans kone blev forældre sent i livet, og i de fem år han sad i direktørstolen hos Bonnier, var han sjældent hjemme hos sønnen Kes. Han forklarer, at han blev forfatter for at kunne have tid til at være en god far. Som forfatter kan man nemlig selv vælge sine arbejdstider og arbejdssted. Jussi nævner, at han altid har været glad for at researche, noget han lærte var en essentiel del af forfattergerningen. Jussi forklarer, at han hurtigt indså, at for at skrive en bog, skal man vide mere om emnet end læseren, og man skal rejse ud og opleve stedet og kulturen for at sikre en autentisk gengivelse i sit skriveri.

Som barn voksede Jussi op på forskellige sindssygehospitaler i Danmark, og netop dette har været med til at præge figuren Carl Mørck. Ifølge Jussi er Carl inspireret både af ham selv og en af de sindssyge på hospitalet, som bar efternavnet Mørck. Jussi fortæller, at han begyndte at udforme konceptet for Afdeling Q i 2005 med alle karaktererne og deres hemmeligheder. Han brugte over seks måneder på at udvikle en tese om, hvad Afdeling Q var, uden at vide om det ville blive en succes, men Jussi har aldrig været bange for at bruge sin tid på noget, der måske ikke ville lykkes.

Han forklarer, at det store gennembrud kom i 2009 efter udgivelsen af “Flaskepost fra P”. Jussi blev et af de hotteste navne i Tyskland, solgte over 1,25 millioner eksemplarer af sin første bog, hvilket vakte international opmærksomhed. Jussi fortæller, at han ikke forventede en sådan succes, men at det i dag er fantastisk at se et projekt blomstre efter mange års arbejde.

Jussi afrunder podcasten ved at dele sine bedste råd til at opnå succes som forfatter. Han påpeger, at man må acceptere, at enten lykkes det, eller også gør det ikke, og uanset udfaldet skal man bevare sin integritet, tage fiaskoen og bære succesen med samme sind. Jussis vej til succes har ikke været uden bump på vejen, men disse erfaringer har han brugt til at forbedre sig.

Han råder også til, at man skal undgå at tro, at man kan alt, og være åben for at lære noget nyt undervejs. Han fastholder, at det er essentielt at skabe et originalt produkt. I forhold til forfatterskolernes anbefaling om at læse meget, udtrykker Jussi en vis skepsis. Selvom han erkender betydningen af at læse andres værker, mener han, at det er endnu vigtigere på et tidspunkt at stoppe op og bevare troen på, at det, man selv skaber, er originalt. Endelig understreger Jussi vigtigheden af at omgive sig med folk, der læser den genre, man selv skriver i, så de kan give feedback på, om ens arbejde er originalt.

I episode 35 tager vi på en rejse gennem Soeren Le Schmidts karriere, og undersøger modebranchen med Soerens øjne. Han fortæller om det tidlige møde med kreativitet, alle de bagvedliggende udfordringer ved at være selvstændig og starte sit eget brand, hans holdning til Copenhagen Fashion Week, og hvordan arbejdslivet har ændret sig, efter at han er blevet far.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Soeren Le Schmidt, der er skrædder, designer samt founder af brandet med samme navn. Soeren er blevet inviteret i studiet til en samtale om modebranchen, det at udfordre kreativiteten, work-life balance og hvordan man skaber succes som designer i Danmark.

Soeren fortæller, at han er meget målrettet og dedikeret, og altid arbejder hurtigt og udnytter alle timer i døgnet. For Soeren er hans arbejde også en passion og hobby, og netop derfor bliver han aldrig træt af det han laver. For ham er det vigtigt, at kunderne føler sig hørt og set, og han nyder at skabe designs, der er skræddersyet til den specifikke kunde. For Soeren har det vigtigste altid været at skabe en unik oplevelse for kunden frem for at masseproducere sit design.

I episoden tager Soeren os med på en rejse fra det første møde med kreativiteten til hans nuværende succesfulde karriere som en af Danmarks hotteste designere. Som seksårig syede Soeren sit første jakkesæt, som han stadig har hængende på kontoret den dag i dag. Han fortæller, at bedsteforældrenes systue blev forvandlet til et sandt mekka, hvor Soeren som dreng kunne dyrke sin kreativitet og udvikle sig. Soeren uddyber, at han som dreng voksede op i en familie fyldt med kærlighed og plads til at eksperimentere. Det at være den finurlige og skøre dreng i Vestjylland, der havde en anderledes fritidshobby end de øvrige jævnaldrende drenge, var derfor aldrig et problem. Soeren har altid været af den overbevisning, at så længe man hviler i det, man laver, er andres holdninger ligegyldige.

Og netop det med at holde fast i det kreative er noget, som Soeren mener, at det danske skolesystem burde blive bedre til at hylde. Ifølge Soeren burde samfundet give børnene bedre forudsætninger for at dyrke deres kreativitet og holde den ved lige.

Soeren fortæller, at han selv er uddannet skrædder, fordi interessen altid har ligget i konstruktion. Som nystartet brand opdagede Soeren, at hans streg var meget grafisk, arkitektonisk og minimalistisk. Dette, ifølge ham selv, har været med til at kickstarte hans succes, da det var nyt på den danske modescene i forbindelse med rød-løber design. Soeren uddyber, at han valgte at uddanne sig som skrædder frem for designer, fordi han med det rigtige håndværk på plads lettere kunne tage alt fra hinanden og designe ud fra de håndværksmæssige regler.

Før Soeren startede sit brand op i 2018, valgte han at læse første del af uddannelsen som handelsøkonom for at stifte bekendtskab med erhvervsjura og erhvervsøkonomi – områder, som han vidste ville blive relevante som selvstændig. Soeren uddyber, at han i dag har et team af dygtige mennesker omkring sig, der står for alt det, der følger med ved at være selvstændig, så han kan fokusere på sine stærke kompetencer: at være skrædder og designer.

Samtalen fører os videre til emnet work-life balance. For Soeren har arbejdsugen nemlig ikke altid set ud, som den gør nu. Han fortæller, at inden han blev far, arbejdede han hver weekend, fordi det var lettest for kunderne. I dag, hvor han er blevet far, er der dog andre prioriteringer, der er vigtigere. Soeren uddyber, at han og konen hver søndag laver en vagtplan over ugen for at planlægge egen tid og fælles tid. På den måde får de livet til at gå op i en højere enhed hos familien Le Schmidt. Soeren fortæller, at han er så glad for fælleskalenderen, at han omtaler den som Guds gave til parforholdet. På den måde kan de skabe struktur og planlægning både i det private liv og i arbejdslivet.

For Soeren er der ingen tvivl om, hvilken prioritering der er den vigtigste. Hans familie er det vigtigste, og han tager derfor heller ikke store projekter ind, uden at det er i sync med konen. Soeren uddyber, at han elsker det, han laver, og at han er privilegeret, da hans hobby er hans arbejde og at det betaler huslejen. Derfor har han også altid været glad for at tage på arbejde, men det er vigtigt for ham at være 100% til stede derhjemme, og derfor får computeren også lov til at blive på arbejdspladsen ved lukketid.

I episode 34 tager vi på en rejse gennem Tobias Dybvads karriere. Tobias dykker ned i branchen, fortæller om sin personlige udvikling og åbner op for, hvilket mindset det har krævet for at nå dertil, hvor han er i dag. Vi snakker også om, hvad der driver ham til at udvikle sig, og hvordan han har udviklet sin karriere på et forretningsmæssigt plan.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Tobias Dybvad, som er komiker og producer. Tobias er inviteret i studiet for at tale om sin karriere som komiker, den medfølgende personlige udvikling, det mindset hans rejse har krævet, og hvordan en drøm blev til en succesfuld forretning.

Tobias starter med at præsentere sig selv som far og ægtemand, men også som en introvert og genert mand, der tager sit arbejde alvorligt – hvilket står i kontrast til hans profession som komiker. Hvis branchen skulle beskrive Tobias, tror han, at de ville sige, at han er generøs og en stor idiot, men på den bedste mulige måde.

I episoden tager Tobias os med på en rejse fra komikerdrømmens spæde start til realiseringen af en succesfuld forretning. Tobias fortæller, at hans karriere skød hurtigt fart, og på bare tre år havde han nået en lang række milepæle. Han uddyber, hvordan han ved et tilfælde blev vært på programmet “Dybvaaaaad!”, som blev et vendepunkt i hans karriere. Dette program åbnede hans øjne for alvoren og seriøsiteten i hans karrierevalg og tændte en nysgerrighed for forretningen bag succesen.

Tobias deler, at hans mange erfaringer gennem karrieren nærmest har fungeret som en uddannelse i at være producer. I dag agerer han selv som producer, og det er en stor motivation og drivkraft bag hans kreative udvikling. Desuden fortæller Tobias, at han er meget optaget af at opretholde momentum og ikke lade sig styre af frygten for at ting forsvinder.

Gennem episoden lægger Tobias stor vægt på, at han har gjort sig mange overvejelser om, hvordan man skaber balance mellem arbejde og privatliv. Han har selv i perioder været presset til det yderste med en overfyldt kalender.

Da han blev far, besluttede han at lukke hele kalenderen for firmaarrangementer for at være mere nærværende. Tobias uddyber, at han i dag stadig arbejder på at være nærværende og er bevidst om at være til stede med sin familie i off-season uden at hundse afsted. Han fortæller også, at han reflekterer meget over de fejl, andre har begået i forbindelse med at balancere arbejde og privatliv, så han ikke begår de samme fejl.

Samtalen fører os videre til Tobias’ mindset og tilgang til livet. Han forklarer, at han kommer fra et hjem, der var præget af bekymringer. Derfor har han valgt at have en positiv tilgang til livet og lader sig ikke styre af den modstand, han møder. Tobias uddyber, at denne modstand fungerer som en drivkraft for ham til at blive bedre og udvikle sig.

At være en fantast kan til tider medføre urealistiske standarder, påpeger Tobias. Derfor er han heller ikke bleg for at dræbe et projekt, hvis ideen ikke bliver ordentligt forløst. For ham er det vigtigste, at det kilder i maven – for det er et tegn på passion.

I episode 33 tager vi på en rejse gennem Sarah Mahfouds karriere som professionel bokser og tidligere verdensmester. Sarah dykker ned i spændende fortællinger om sin kulturelle påvirkning fra barndommen, overgangen fra amatørbokser til professionel, hvordan corona ødelagde alt, og hvorfor selvtillid, selvværd og mindset er vigtige faktorer for at skabe succes i branchen.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

I denne episode har vi besøg af Sarah Mahfoud, der er professionel bokser og tidligere verdensmester i fjervægt. Vi har inviteret Sarah i studiet for at tale om, hvordan man skaber en succesfuld boksekarriere, det mindset der kræves for at nå toppen, samt vigtigheden af selvtillid og selvværd.

Sarah indleder samtalen med at præsentere sig selv som en kvinde, der har travlt og altid har mange bolde i luften. Spørger man hendes modstandere, ville de nok beskrive hende som teknisk dygtig, skarp til at aflæse kampens situation og som en bokser, der kontinuerligt forbedrer sig hver gang hun betræder ringen.

I episoden tager Sarah os med på en fortælling fra det første tilfældige møde med boksning til at blive verdensmester, samt det pres der følger med at være professionel og i mediernes søgelys.

Sarah fortæller at hun kommer fra en sportsfamilie præget af et konkurrencemindset. Med en opvækst influeret af dansk, syrisk og færøsk kultur, har det altid været vigtigt for Sarahs familie at fremstå stærk. Hun mener, at dette har været med til at påvirke hendes karrierevalg. Sarah uddyber at hun som amatørbokser var meget useriøs, og at ungdommens fest og farver var en højere prioritet. Det ændrede sig, da hun blev professionel, hvor hun indså, at flere mennesker havde noget på spil, og hun derfor skulle tage sig sammen.

Sarah beskriver skiftet fra amatør til professionel som værende svær, fordi presset blev noget andet da medierne først havde fået øjnene op for hende. I dag er hun motiveret af mentaliteten omkring alt eller intet og håber at hun kan være en rollemodel og inspirere til at man skal kæmpe hårdt og følge sine drømme.

Sarah fortæller, at hendes mindset som bokser er afgørende for hendes evne til at præstere og udvikle sig. Hun uddyber, at hun lærer mest af nederlag, for det er i de situationer, hun reflekterer mest. Derfor mener hun, at sportsatleter må fokusere på deres nederlag, hvis de ønsker at nå toppen. Sarah forklarer, at det er vigtigt for hende at være så god på sit bundniveau, at en dårlig dag ikke kan slå hende ud. Selv på en skidt dag skal hun altid være klar til at give sit bedste og vinde en vigtig kamp.

Netop det at træne intenst kan være mentalt drænende. Derfor er Sarah altid bevidst om det mindset, hun tager med ind i sin karriere. Hun forklarer, at selvom vejen til succes kan virke overvældende, og der er mange skuffelser og lange, hårde træningssessioner, ved hun, at det i sidste ende vil udmønte sig i et uovervindeligt adrenalin-kick, der efterlader hende med en klar forståelse af, hvorfor hun arbejder så hårdt.

Samtalen om stort pres og selvtillid fører os videre til et følsomt emne. Sarah har i flere år kæmpet med lavt selvværd som følge af et forhold præget af psykisk vold. En rejse som hun deler ud af i DR dokumentaren “Sarah Mahfouds hemmelighed”. Sarah pointerer, at hvis man har det dårligt med sig selv, er det sværere at sætte grænser.

Ved hjælp af meditation og åndedrætsteknikker fik Sarah styr på sine indre dæmoner. Hun beskriver, hvordan disse teknikker har hjulpet hende med at blive både en stærkere person og bokser. Sarah understreger vigtigheden af et solidt selvværd i bokseverdenen. Hun påpeger, at hvis man viser svaghed i ringen, har man i realiteten allerede tabt første runde. Derfor er det essentielt for Sarah at være fokuseret, forberedt og klar til kamp, hver gang hun betræder ringen.

I episode 32 tager vi på en rejse gennem Alex Vanopslaghs politiske karriere. I denne episode deler Alex sin unikke livshistorie, fra barndommens tidlige politiske interesse til hans virke i dag som partileder for Liberal Alliance. Hør, hvordan Alexs passion har formet hans utrolige rejse. Få et indblik i de personlige udfordringer, han har mødt, den læring han har draget som leder, og oplev den forrygende energi fra valgkampen i 2023.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

I denne episode har vi besøg af Alex Vanopslagh, der er medlem af Folketinget og partileder for Liberal Alliance. Alex er blevet inviteret i studiet til en samtale om hans politiske karriere, det at være syg med stress, hans udvikling som leder, og partiets vækst ved folketingsvalget i 2023.

Alex indleder samtalen med at beskrive sig selv som humoristisk, selvironisk, ustruktureret og passioneret. Alle disse egenskaber har været med til at forme Alexs politiske karriere samt den virksomhedskultur, der i dag hersker i Liberal Alliance.

I episoden tager Alex os med på en rejse fra den politiske interesses spæde begyndelse til hans virke som partileder i dag for Liberal Alliance. Alex fortæller, at hans opvækst ikke bar præg af politisk påvirkning, men at hans interesse for politik begyndte med en kærlighed til faget samfundsfag og debatter. Alex uddyber, at hans opvækst var præget af en borgerlig retning og vestjyske dyder, hvilket han mener, har været med til at forme hans værdigrundlag.

Alex meldte sig ind i Liberal Alliance Ungdom i 2011, blev formand for organisationen i 2014, vandt DM i debat i 2016 og blev partileder for Liberal Alliance i 2019. Alex beretter, at hans politiske karriere har været udfordrende, lærerig, sjov og spændende, og at han i dag er taknemlig for at kunne leve af sin passion. Men tanken om at blive politiker var aldrig målet, da han meldte sig ind i Liberal Alliance Ungdom – tværtimod var han dengang overbevist om, at han aldrig skulle være politiker.

Alex beskriver, at han ikke var en stærk leder, da han overtog Liberal Alliance, hvilket resulterede i en sygemelding med stress. Han mener selv, at det primært skyldtes en mangel på ledelseserfaring, der fik ham til at begå mange begynderfejl. Efter at have erkendt presset, søgte han hjælp hos en erhvervspsykolog. Denne proces har efterladt ham med en sætning, der konstant resonerer i hans sind: “Det er bedre at gøre de rigtige ting dårligt end at gøre de forkerte ting godt.”

I dag er Alex stærkt bevidst om den ledelsesstil, han ønsker at praktisere, og den kultur han vil fremelske i Liberal Alliance. For ham har det været essentielt at sammensætte det rette team, sikre transparens og skabe et trygt rum uden frygt for konflikter, men med plads til udfordringer. Han påpeger, at hans stressforløb har gjort ham meget opmærksom på vigtigheden af at holde fri, selvom han stadig finder det udfordrende at være fuldt nærværende, når han endelig lægger arbejdsopgaverne fra sig.

Samtalen fører os videre til et værktøj, som Alex har brugt gennem hele sit liv. Han fortæller, at han som barn dyrkede karate på et højt niveau, men kæmpede med præstationsangst. Gennem idrætspsykologi lærte han at anvende mental træning i form af visualisering. Under denne træning lyttede Alex til et bånd med sætningen: “Du skal turde tabe for at vinde”. Sætningen gav ikke mening for ham i mange år, men i dag har den en fast plads i hans bevidsthed i hans rolle som partileder for Liberal Alliance.

Når han bliver spurgt om årsagen til Liberal Alliances succesfulde vækst, mener Alex, at det kan tilskrives flere faktorer. Blandt andet har Liberal Alliance turdet have en anderledes tilgang, fostret en kreativ og risikovillig kultur, og kombineret humor og kreativitet i deres kommunikation.