I episode 33 tager vi på en rejse gennem Sarah Mahfouds karriere som professionel bokser og tidligere verdensmester. Sarah dykker ned i spændende fortællinger om sin kulturelle påvirkning fra barndommen, overgangen fra amatørbokser til professionel, hvordan corona ødelagde alt, og hvorfor selvtillid, selvværd og mindset er vigtige faktorer for at skabe succes i branchen.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

I denne episode har vi besøg af Sarah Mahfoud, der er professionel bokser og tidligere verdensmester i fjervægt. Vi har inviteret Sarah i studiet for at tale om, hvordan man skaber en succesfuld boksekarriere, det mindset der kræves for at nå toppen, samt vigtigheden af selvtillid og selvværd.

Sarah indleder samtalen med at præsentere sig selv som en kvinde, der har travlt og altid har mange bolde i luften. Spørger man hendes modstandere, ville de nok beskrive hende som teknisk dygtig, skarp til at aflæse kampens situation og som en bokser, der kontinuerligt forbedrer sig hver gang hun betræder ringen.

I episoden tager Sarah os med på en fortælling fra det første tilfældige møde med boksning til at blive verdensmester, samt det pres der følger med at være professionel og i mediernes søgelys.

Sarah fortæller at hun kommer fra en sportsfamilie præget af et konkurrencemindset. Med en opvækst influeret af dansk, syrisk og færøsk kultur, har det altid været vigtigt for Sarahs familie at fremstå stærk. Hun mener, at dette har været med til at påvirke hendes karrierevalg. Sarah uddyber at hun som amatørbokser var meget useriøs, og at ungdommens fest og farver var en højere prioritet. Det ændrede sig, da hun blev professionel, hvor hun indså, at flere mennesker havde noget på spil, og hun derfor skulle tage sig sammen.

Sarah beskriver skiftet fra amatør til professionel som værende svær, fordi presset blev noget andet da medierne først havde fået øjnene op for hende. I dag er hun motiveret af mentaliteten omkring alt eller intet og håber at hun kan være en rollemodel og inspirere til at man skal kæmpe hårdt og følge sine drømme.

Sarah fortæller, at hendes mindset som bokser er afgørende for hendes evne til at præstere og udvikle sig. Hun uddyber, at hun lærer mest af nederlag, for det er i de situationer, hun reflekterer mest. Derfor mener hun, at sportsatleter må fokusere på deres nederlag, hvis de ønsker at nå toppen. Sarah forklarer, at det er vigtigt for hende at være så god på sit bundniveau, at en dårlig dag ikke kan slå hende ud. Selv på en skidt dag skal hun altid være klar til at give sit bedste og vinde en vigtig kamp.

Netop det at træne intenst kan være mentalt drænende. Derfor er Sarah altid bevidst om det mindset, hun tager med ind i sin karriere. Hun forklarer, at selvom vejen til succes kan virke overvældende, og der er mange skuffelser og lange, hårde træningssessioner, ved hun, at det i sidste ende vil udmønte sig i et uovervindeligt adrenalin-kick, der efterlader hende med en klar forståelse af, hvorfor hun arbejder så hårdt.

Samtalen om stort pres og selvtillid fører os videre til et følsomt emne. Sarah har i flere år kæmpet med lavt selvværd som følge af et forhold præget af psykisk vold. En rejse som hun deler ud af i DR dokumentaren “Sarah Mahfouds hemmelighed”. Sarah pointerer, at hvis man har det dårligt med sig selv, er det sværere at sætte grænser.

Ved hjælp af meditation og åndedrætsteknikker fik Sarah styr på sine indre dæmoner. Hun beskriver, hvordan disse teknikker har hjulpet hende med at blive både en stærkere person og bokser. Sarah understreger vigtigheden af et solidt selvværd i bokseverdenen. Hun påpeger, at hvis man viser svaghed i ringen, har man i realiteten allerede tabt første runde. Derfor er det essentielt for Sarah at være fokuseret, forberedt og klar til kamp, hver gang hun betræder ringen.

I episode 32 tager vi på en rejse gennem Alex Vanopslaghs politiske karriere. I denne episode deler Alex sin unikke livshistorie, fra barndommens tidlige politiske interesse til hans virke i dag som partileder for Liberal Alliance. Hør, hvordan Alexs passion har formet hans utrolige rejse. Få et indblik i de personlige udfordringer, han har mødt, den læring han har draget som leder, og oplev den forrygende energi fra valgkampen i 2023.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

I denne episode har vi besøg af Alex Vanopslagh, der er medlem af Folketinget og partileder for Liberal Alliance. Alex er blevet inviteret i studiet til en samtale om hans politiske karriere, det at være syg med stress, hans udvikling som leder, og partiets vækst ved folketingsvalget i 2023.

Alex indleder samtalen med at beskrive sig selv som humoristisk, selvironisk, ustruktureret og passioneret. Alle disse egenskaber har været med til at forme Alexs politiske karriere samt den virksomhedskultur, der i dag hersker i Liberal Alliance.

I episoden tager Alex os med på en rejse fra den politiske interesses spæde begyndelse til hans virke som partileder i dag for Liberal Alliance. Alex fortæller, at hans opvækst ikke bar præg af politisk påvirkning, men at hans interesse for politik begyndte med en kærlighed til faget samfundsfag og debatter. Alex uddyber, at hans opvækst var præget af en borgerlig retning og vestjyske dyder, hvilket han mener, har været med til at forme hans værdigrundlag.

Alex meldte sig ind i Liberal Alliance Ungdom i 2011, blev formand for organisationen i 2014, vandt DM i debat i 2016 og blev partileder for Liberal Alliance i 2019. Alex beretter, at hans politiske karriere har været udfordrende, lærerig, sjov og spændende, og at han i dag er taknemlig for at kunne leve af sin passion. Men tanken om at blive politiker var aldrig målet, da han meldte sig ind i Liberal Alliance Ungdom – tværtimod var han dengang overbevist om, at han aldrig skulle være politiker.

Alex beskriver, at han ikke var en stærk leder, da han overtog Liberal Alliance, hvilket resulterede i en sygemelding med stress. Han mener selv, at det primært skyldtes en mangel på ledelseserfaring, der fik ham til at begå mange begynderfejl. Efter at have erkendt presset, søgte han hjælp hos en erhvervspsykolog. Denne proces har efterladt ham med en sætning, der konstant resonerer i hans sind: “Det er bedre at gøre de rigtige ting dårligt end at gøre de forkerte ting godt.”

I dag er Alex stærkt bevidst om den ledelsesstil, han ønsker at praktisere, og den kultur han vil fremelske i Liberal Alliance. For ham har det været essentielt at sammensætte det rette team, sikre transparens og skabe et trygt rum uden frygt for konflikter, men med plads til udfordringer. Han påpeger, at hans stressforløb har gjort ham meget opmærksom på vigtigheden af at holde fri, selvom han stadig finder det udfordrende at være fuldt nærværende, når han endelig lægger arbejdsopgaverne fra sig.

Samtalen fører os videre til et værktøj, som Alex har brugt gennem hele sit liv. Han fortæller, at han som barn dyrkede karate på et højt niveau, men kæmpede med præstationsangst. Gennem idrætspsykologi lærte han at anvende mental træning i form af visualisering. Under denne træning lyttede Alex til et bånd med sætningen: “Du skal turde tabe for at vinde”. Sætningen gav ikke mening for ham i mange år, men i dag har den en fast plads i hans bevidsthed i hans rolle som partileder for Liberal Alliance.

Når han bliver spurgt om årsagen til Liberal Alliances succesfulde vækst, mener Alex, at det kan tilskrives flere faktorer. Blandt andet har Liberal Alliance turdet have en anderledes tilgang, fostret en kreativ og risikovillig kultur, og kombineret humor og kreativitet i deres kommunikation.

I episode 31 tager vi på en inspirerende rejse med Ida Tin, som er co-founder af Clue, en banebrydende menstruations- og fertilitets tracking-app. I denne episode deler Ida sin unikke livshistorie, fra barndomsrejser på motorcykel til at blive en visionær iværksætter. Hun udforsker sin passion for innovation inden for kvinders sundhed og reflekterer over Clues succes, samt de udfordringer hun har mødt undervejs. Med over 11 millioner aktive brugere og en investering på over en kvart milliard danske kroner, er Clue et strålende eksempel på, hvad stædighed og vision kan opnå.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Ida Tin, der er medstifter og chairwoman i Clue. Ida er blevet inviteret i studiet til en samtale om at skabe Clue, en app til tracking af menstruation og fertilitet med over 11 millioner aktive brugere, og om det at være ophavskvinde til industrien Femtech.

Ida åbner samtalen op med at præsentere sig selv som en stædig, visionær og vedholdende kvinde. Hun har altid godt kunnet lide at gøre tingene på sin egen unikke måde og besidder en urokkelig drivkraft. Dette skyldes hendes overbevisning om, at produktet er en nødvendig innovation for samfundet.

I episoden tager Ida os med på en rejse fra en løs idé nedskrevet på en post-it note til et revolutionerende teknologisk gennembrud inden for kvinders sundhed.

Som ung drømte Ida om at blive kunstner, men skæbnen førte hende på vildspor i kunstakademiets gange i London, og fra den dag af blev hun iværksætter. I deler alle de erfaringer som hun har samlet på sin vej som iværksætter – lige fra at rejse kapital som en start-up virksomhed til at give ledelsesposten videre.

Ida beskriver, hvordan idéen til Clue opstod fra en undren over, at prævention ikke havde udviklet sig siden p-pillens introduktion i 1960’erne. I dag har Clue 11 millioner aktive brugere og er FDA-godkendt som præventionsmetode på lige fod med p-pillen. Hun understreger, hvor vigtigt det har været for hende, at kvinder får et afslappet forhold til deres egen biologi. Med Clue ønskede hun at udvikle en app, der kan bidrage med oplysning og forståelse, og dermed fjerne det tabu, hun ser udbredt globalt.

Samtalen fører os videre til begrebet Femtech. Ida forklarer, at hun gennem sit arbejde som iværksætter bemærkede, at andre producerede produkter, som kombinerede teknologi og kvinders sundhed – en slags søsterprodukter til Clue. Men ingen havde samlet det under en fælles betegnelse. Hun så et potentiale i at skabe en kategori. Denne kategori ville ikke blot skabe fællesskab for iværksættere, der arbejder inden for kvinders sundhed og teknologi, men også et begreb, der ville tilbyde identifikation og styrke, gørende produkterne lettere relaterbare, selv for dem udenfor målgruppen.

Ida uddyber, at hun på baggrund af en mikroanalyse på en tech-konference fik skabt begrebet Femtech. Et begreb, der skulle fjerne tabuet om kvinders sundhed og inkludere alle. Ida fortæller at Femtech-industrien i dag har gjort det nemmere at tiltrække investeringer, fordi den har skabt en fælles referenceramme.

Livet som iværksætter er sjældent en dans på roser. I denne episode åbner Ida op for bagsiden af medaljen. Hun beskriver den konstante følelse af kaos, både privat og professionelt, der efterlod hende uden en sand tryg havn, hvor hun kunne slappe af. Dertil kom den dårlige samvittighed over at skulle nedprioritere sine børn.

Selv efter at have været chairwoman i to år og overdraget ledelsesposten, mærker Ida stadig en dyb trang til at skabe. Der er dage, hvor hun vågner ængsteligt med følelsen af, at hun skal skabe noget, fordi hendes krop har kørt i højt gear i så mange år. Hun understreger, at det næste, hun skaber, skal komme fra en ren lyst og passion, snarere end fra et adrenalin drevet behov eller følelsen af ængstelse.

I episode 30 har vi besøgt Hermann Haraldsson, som er co-founder og CEO i Boozt. Hermann er blevet inviteret i studiet til en samtale om at skabe Boozt.com, Nordens mest profitable e-commerce.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Hermann Haraldsson, der er medstifter og direktør i Boozt. Hermann er blevet inviteret ind i studiet til en samtale om at skabe Nordens mest profitable e-commerce og virksomhedens teknologiske investeringer, samt hvordan man leder og skaber en virksomhedskultur med frihed under ansvar.

Hermann indleder samtalen med at præsentere sig selv som en venlig og anstændig mand, der går op i at opføre sig ordentligt og passe på sine nærmeste. Yderligere beskriver Hermann sig selv som værende disciplineret, ambitiøs og konkurrencedrevet, hvilket alle er kompetencer som han har taget med sig videre i erhvervslivet og skabelsen af Boozt.com.

I episoden tager Hermann os med på en rejse fra at overtage en synkende skude, til i dag at have skabt Nordens mest profitable e-commerce. Hermann fortæller, at han efter fyringen i Brøndby havde et ønske om at blive en del af en lille virksomhed i den digitale branche, hvor han kunne være medejer. Et håbløst projekt i Malmø skulle vise sig at blive starten på noget stort. Teamet bag Boozt valgte at bygge deres egen platform for at have 100% kontrol og målet blev at kopiere Magasin i online format. Ifølge Hermann var Magasin dengang ikke overbevist om det digitale univers, og derfor så holdet bag Boozt deres snit til at skabe et online stormagasin.

Hermann beskriver at Boozt i starten var en tech forretning, der lavede fashion, men i dag vil han beskrive dem som værende 50/50 tech og e-commerce. Hermann fortæller, at teamet bag Boozt fandt hurtigt ud af, at de blev nødt til at benytte teknologi til at løse deres problemer og opnå 100% kontrol. I dag har de skabt deres eget økosystem, fået kontrol over den vertikale værdikæde og investeret 1 mia. kr. i et automatisk robotlager, der sikre dem effektiv arbejdskraft.

Hos Boozt har de implementeret en virksomhedskultur med frihed under ansvar. Det betyder at medarbejderne ifølge Hermann selv kan vælge, hvornår de vil arbejde, hvor de vil arbejde og hvor mange feriedage de har brug for. Dog er det vigtigt for Hermann, at teamet bag Boozt også møder på kontoret, da han mener, at man kun kan bygge et team sammen.

Yderligere fortæller Hermann, at kulturen i Boozt er klart defineret af tre punkter: freedom, trust og responsibility. Han beskriver care-why kulturen som værende det sidste trin i en medarbejders onboarding proces på arbejdspladsen. Care-why betyder for Hermann, at alle i teamet er fælles om tingene, og at alle hans medarbejdere anerkender og behandler alle ligeværdigt på trods af forskellige stillinger.

Samtalen om virksomhedens kultur leder os videre til Hermanns virke som leder og CEO for 1300 mennesker med 60 forskellige nationaliteter. Han fortæller at det sværeste i erhvervet som leder er at acceptere, at han ikke kan gøre det hele selv, men erkender, at hans vigtigste rolle er at være maskinmester og sikre de rette rammer for at medarbejderne kan performe godt.

Hermann beskriver, at der er en stor forskel på den svenske og danske arbejdskultur, og at han derfor er glad for de 60 forskellige nationaliteter, der sikrer en god balance. I spørgsmålet om Hermanns ledelsesstil beskriver han, at han prøver at være den samme person som han altid har været, og at han er meget drevet af at være afhængig af et team og det at kunne stole på, at aftaler bliver overholdt. Hermann fortæller at der i Boozt er plads til at fejle fordi, at alle fejler, men at det forventes, at alle yder en fælles indsats eller arbejder mod det fælles bedste.

I episode 27 har vi besøg af foredragsholder og Mind Control ekspert, Mikkel Severin. Mikkel er blevet inviteret i studiet til en samtale om ledelse og emotionel intelligens.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Mikkel Severin, som er foredragsholder og Mind Control ekspert. Mikkel er blevet inviteret ind i studiet for at tale om, hvorfor emotionel intelligens skal være en strategisk prioritet og hvilke konsekvenser, der kan forekomme ved ikke at prioritere emotionel intelligens.

Mikkel indleder samtalen med at præsentere sig selv som en smilende og forstående mand, der skaber exceptionelle resultater og hjælper virksomheder med at finde ud af, hvad de vil og hvordan de kommer derhen.

I episoden tager Mikkel os med på en rejse fra at forklare, hvad emotionel intelligens er, til hvorfor det er en vigtig strategisk prioritet, og hvilke konsekvenser det kan få for virksomheder, der ikke prioriterer emotionel intelligens. Emotionel intelligens, også kaldet EQ, handler ifølge Mikkel om, hvilke følelser du udviser for dig selv og for andre, og om du kan afkode dig selv og andre mennesker for at agere optimalt.

Mikkel fortæller, at topledelsen skal være aligned før der bliver skabt en strategisk prioritering, men mange ledere er ikke gode til at coache medarbejdere og er dårlige til konflikthåndtering, hvilket ifølge Mikkel ofte resulterer i, at virksomheder kun opnår den standard, som de er villige til at tolerere. Han fortæller yderligere, hvor vigtigt det er at få skabt en kultur, hvor der er plads til læring og fejl. Hvis medarbejderne ikke føler sig trygge, bliver der skabt en anxiety zone, der i sidste ende ender med at gøre folk mindre intelligente.

Snakken om emotionel intelligens leder os videre til emotionel intelligens på ledelsesniveau. Mikkel fortæller, at EQ er dobbelt så vigtigt som IQ for at skabe et succesfuldt team. Hvis ikke emotionel intelligens er en strategisk prioritet, går det ifølge Mikkel Severin ud over bundlinjen. Han uddyber yderligere, at kernekompetencen i EQ er selvindsigt, og hvis en leder ikke besidder selvindsigt, skaber det demotivation i teamet.

Mikkel fortæller yderligere, at den massive dysfunktion ofte opstår, fordi mange virksomheder forfremmer efter Peter-princippet og derfor risikerer at forfremme de forkerte medarbejdere, der ikke egner sig til at agere ledere.

Mikkel mener, at MUS-samtaler er den største dysfunktion i dansk erhvervsliv. Ifølge Mikkel bliver MUS-samtaler brugt som symptombehandling på virksomheders manglende emotionelle intelligens. Han fortæller, at 55% af medarbejdere mener, at deres performance review var unfair, og at 1 ud af 3 mener, at MUS-samtaler hæmmer deres præstation.

Ifølge Mikkel er det typisk ledere, der ikke er stærke i emotionel intelligens, som prioriterer MUS-samtaler, og han uddyber, at MUS-samtaler kun er gode de steder, hvor de er overflødige. Mikkel nævner i episoden, at 81% af ledere ikke ser det at anerkende medarbejderne som værende en strategisk prioritet. Dette mener Mikkel er fatalt, da anerkendelse er en af de vigtigste faktorer for medarbejdertrivsel. Mikkel runder af med at fortælle, at intet program er effektivt før medarbejderne tror, at ledelsen sætter mennesker først og ikke måler dem som KPI’er.

I episode 24 har vi besøg af CEO og founder af Maj Invest, Jeppe Christiansen. Jeppe er blevet inviteret i studiet til en samtale om ledelse og samfundsforhold.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Jeppe Christiansen, som er CEO og founder af Maj Invest. Jeppe er blevet inviteret i studiet til en samtale om ledelse, Maj Invests investeringer og samfundsforholdene i Danmark.

Jeppe indleder interviewet med at beskrive sig selv som en fagnørd, der godt kan lide at drive virksomhed og som er tålmodig. Han har fra barnsben haft lysten til at skabe sin egen virksomhed. Efter 10 år i finanssektoren fik Jeppe en idé om at kreere en virksomhed, der satte 100 procent fokus på analyse og faglighed. Han syntes, at der manglede en virksomhed med fokus på det langsigtede og det analytiske – det kombineret med interessen for økonomi og samfundsforhold blev starten på Maj Invest.

I episoden introducerer Jeppe os for sine tanker bag ledelsesrollen og hvilke værdier der er vigtige for ham i Maj Invest. Haldor Topsøe er for Jeppe et forbillede når det kommer til ledelse. Han er meget inspireret af måden, hvorpå Haldor havde fokus på faglighed og fakta, hvilket er to kvaliteter, Jeppe har taget med sig videre i egen virksomhed. Ifølge Jeppe er det en mangelvare i samfundet. Han mener, at alle har fokus på breaking news og at løse problemer hurtigt. Derfor har det været vigtigt for ham at skabe en kultur i Maj Invest, hvor der er fokus på faglighed og data først. Derudover er det vigtigt for Jeppe, at der i hans virksomhed er plads til forskellige fagspecialister, gensidig respekt i teamet, flad ledelsesstruktur og plads til at fejle.

Ifølge Jeppe er grøn energi en kæmpe omstilling, men en omstilling der er nødvendig. Jeppe mener ikke, at vi kan tillade os at benytte energikilder som kul og olie, da de forurener og dræber 7 mio. mennesker om året. Ifølge Jeppe bliver samfundet nødt til at ændre energiinfrastrukturen i Danmark, men han fortæller, at dette er en meget dramatisk og dyr omstilling, der ikke kan forceres. Yderligere mener Jeppe, at det ikke er ligegyldigt, om samfundet bruger 200 mia. eller 400 mia., og derfor mener han, at samfundet skal blive bedre til at analysere til bunds, inden man skifter fra det ene til det andet.

Jeppe fortæller yderligere, at Maj Invest har investeret i bæredygtighed i mange år. Med deres NetZero-afdeling fokuserer de på at investere i hele værdikæden. Ifølge Jeppe betyder det, at de også investerer i virksomheder, der ikke på nuværende tidspunkt er grønne, men har besluttet sig for at lave en omstilling. Derudover investerer de også i virksomheder med fokus på diversitet og i materialer, som er nødvendige for at gennemføre den grønne omstilling – det er ifølge Jeppe den rigtige vej frem.