I episode 28 har vi besøg af co-founder af Nordic Female Founders og professionel investor, Anne Stampe. Anne er blevet inviteret i studiet til en samtale om mindet og iværksætteri.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

I denne episode af Den Nye Standard har vi besøg af Anne Stampe, som er medstifter af Nordic Female Founders og professionel investor. Anne er blevet inviteret i studiet for at tale om mindset og iværksætteri i Danmark.

Anne begynder med at fortælle, at hun hader at beskrive sig selv, men at hun generelt lever et ganske almindeligt liv ligesom andre kvinder på 39 år med mand og børn. Senere i episoden uddyber Anne, at hvis hendes investeringsportefølje skulle beskrive hende, ville de fremhæve, at hun er ekstremt struktureret og har indgående kendskab til alle Nordic Female Founders’ cases. Strukturen og familielivet er gennemgående vigtige faktorer i Annes personlige og professionelle liv og påvirker hendes syn på kvindeligt iværksætteri.

I denne episode tager Anne os med på en rejse fra ideen om at stifte et netværk for kvindelige iværksættere, til at blive professionel investor og rollemodel, og endelig til i dag at have indført begrebet “Anne Stampe-damerne”. Anne Stampe og Mia Wagner grundlagde Nordic Female Founders i 2020 med visionen om at skabe større diversitet i det danske iværksætterlandskab.

Anne fortæller, at hun gennem sit arbejde i Freeway mødte mange iværksættere og oplevede de uretfærdigheder, der ofte rammer kvindelige iværksættere i Danmark. I dag har Nordic Female Founders skabt et center og et fællesskab for kvindelige iværksættere i Danmark, hvor de kan opnå viden og sparring gennem netværket og fra professionelle investorer. Anne understreger, at årsagen til at Nordic Female Founders fokuserede på kvinder i deres navn, var for at skabe en stærk identitet, da de skulle trænge ind på markedet. Men ifølge Anne er modige mænd lige så velkomne i fællesskabet som kvinder.

Samtalen om Nordic Female Founders fører os ind på emnet om kvindelige iværksættere. I Danmark er antallet af kvindelige iværksættere betydeligt lavere end i Sverige og Norge, hvilket Anne mener skyldes mangel på kvindelige rollemodeller og netværk.

Ifølge Anne føler mange kvinder, at de ikke er dygtige nok, og de er derfor ofte mere usikre og mindre risikovillige. Hun fortæller, at dette, kombineret med den høje sikkerhed i den offentlige sektor, gør at kvindelige iværksættere i gennemsnit er 38 år gamle, idet de ofte føler behov for at etablere en sikker base, før de begiver sig ud i iværksætteri. Anne mener, at det er vigtigt, at vi som samfund fremhæver kvindelige iværksættere og motiverer unge kvinder til at frigøre sig fra perfektionismekulturen, og turde tage chancer og fejle.

“Anne Stampe damerne” er et begreb, som Anne har skabt som et modsvar til den stereotype iværksætter, der har været fremherskende i mange år. Hun mener, at det er vigtigt at understrege, at man kan være både iværksætter og et fuldt fungerende menneske. Anne uddyber, at iværksætteri for hende optræder på forskellige niveauer, og hun afslutter ved at citere Jesper Buch: “Man er en succesfuld iværksætter, når man kan tjene sin egen løn”.

For Anne er det essentielt at prioritere struktur og sundhed for at sikre, at hendes hverdag fungerer optimalt. Hun fortæller, at for at præstere og være i stand til at opretholde et højt tempo, er hun nødt til at sikre, at kroppen fungerer på sit bedste. Derfor har hun en række regler og ritualer, der blandt andet omfatter faste sengetider, sund kost og daglig motion. Anne fortæller, at hendes løbeture er et frirum, og hvis hun har klare mål for, hvad hun skal, kan hun opretholde et højt tempo i længere tid.

I episode 27 har vi besøg af foredragsholder og Mind Control ekspert, Mikkel Severin. Mikkel er blevet inviteret i studiet til en samtale om ledelse og emotionel intelligens.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Mikkel Severin, som er foredragsholder og Mind Control ekspert. Mikkel er blevet inviteret ind i studiet for at tale om, hvorfor emotionel intelligens skal være en strategisk prioritet og hvilke konsekvenser, der kan forekomme ved ikke at prioritere emotionel intelligens.

Mikkel indleder samtalen med at præsentere sig selv som en smilende og forstående mand, der skaber exceptionelle resultater og hjælper virksomheder med at finde ud af, hvad de vil og hvordan de kommer derhen.

I episoden tager Mikkel os med på en rejse fra at forklare, hvad emotionel intelligens er, til hvorfor det er en vigtig strategisk prioritet, og hvilke konsekvenser det kan få for virksomheder, der ikke prioriterer emotionel intelligens. Emotionel intelligens, også kaldet EQ, handler ifølge Mikkel om, hvilke følelser du udviser for dig selv og for andre, og om du kan afkode dig selv og andre mennesker for at agere optimalt.

Mikkel fortæller, at topledelsen skal være aligned før der bliver skabt en strategisk prioritering, men mange ledere er ikke gode til at coache medarbejdere og er dårlige til konflikthåndtering, hvilket ifølge Mikkel ofte resulterer i, at virksomheder kun opnår den standard, som de er villige til at tolerere. Han fortæller yderligere, hvor vigtigt det er at få skabt en kultur, hvor der er plads til læring og fejl. Hvis medarbejderne ikke føler sig trygge, bliver der skabt en anxiety zone, der i sidste ende ender med at gøre folk mindre intelligente.

Snakken om emotionel intelligens leder os videre til emotionel intelligens på ledelsesniveau. Mikkel fortæller, at EQ er dobbelt så vigtigt som IQ for at skabe et succesfuldt team. Hvis ikke emotionel intelligens er en strategisk prioritet, går det ifølge Mikkel Severin ud over bundlinjen. Han uddyber yderligere, at kernekompetencen i EQ er selvindsigt, og hvis en leder ikke besidder selvindsigt, skaber det demotivation i teamet.

Mikkel fortæller yderligere, at den massive dysfunktion ofte opstår, fordi mange virksomheder forfremmer efter Peter-princippet og derfor risikerer at forfremme de forkerte medarbejdere, der ikke egner sig til at agere ledere.

Mikkel mener, at MUS-samtaler er den største dysfunktion i dansk erhvervsliv. Ifølge Mikkel bliver MUS-samtaler brugt som symptombehandling på virksomheders manglende emotionelle intelligens. Han fortæller, at 55% af medarbejdere mener, at deres performance review var unfair, og at 1 ud af 3 mener, at MUS-samtaler hæmmer deres præstation.

Ifølge Mikkel er det typisk ledere, der ikke er stærke i emotionel intelligens, som prioriterer MUS-samtaler, og han uddyber, at MUS-samtaler kun er gode de steder, hvor de er overflødige. Mikkel nævner i episoden, at 81% af ledere ikke ser det at anerkende medarbejderne som værende en strategisk prioritet. Dette mener Mikkel er fatalt, da anerkendelse er en af de vigtigste faktorer for medarbejdertrivsel. Mikkel runder af med at fortælle, at intet program er effektivt før medarbejderne tror, at ledelsen sætter mennesker først og ikke måler dem som KPI’er.

I episode 26 har vi besøg af grundlæggeren af Vivino, Heini Zachariassen. Heini er blevet inviteret i studiet til en samtale om at skabe verdens største online vinmarked, og det at have et internationalt mindset.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Heini Zachariassen, der er founder af Vivino. Heini er blevet inviteret ind i studiet for at tale om skabelsen af verdens største online vinmarked og erobringen af det internationale marked.

Heini starter interviewet med at beskrive sig selv som en passioneret iværksætter, der er opvokset på Færøerne og elsker at bygge ting. Han beskriver desuden sig selv som energisk, optimistisk og positiv. Alle disse egenskaber har lagt grundlaget for den store internationale succes, som Heini har opnået.

I episoden tager Heini os med på en rejse fra en tryg og beskyttet opvækst på Færøerne til erobringen af det amerikanske marked og de op- og nedture, der har fulgt med. Skabertrangen har fulgt Heini hele livet, og som ung flyttede han til Danmark for at videreuddanne sig. Her møder han Theis Søndergaard, som introducerer ham for Bullguard og senere bliver medstifter af Vivino. Med over 64 mio. brugere og 2,3 mia. scannede etiketter er Vivino i dag verdens største online vinmarked.

Heini fortæller, at nøglepunktet i rejsen var at bygge en platform uden at kende alle vine. Det tog to år, før Vivino endelig kunne skabe den rette værdi for kunderne på baggrund af deres vinkatalog. Heini uddyber, at det er vigtigt at give værdi til folk, selvom produktet ikke er færdigudviklet, og at den største fejl, som mange virksomheder begår, er at alt skal være perfekt. Da Vivino startede, fandtes der omkring 600 andre vinapps, men Heini havde ét fokus – at skabe en app til almindelige mennesker, der drikker vin, frem for vinnørderne.

Snakken om Vivinos rejse leder samtalen mod det internationale mindset. Heini fortæller, at Vivino fra deres spæde start har været “born global”. Teamets plan har fra starten været at blive de største og bedste spillere på markedet, men det har ikke gjort livet lettere at tænke globalt fra lille Danmark. Ifølge Heini er kerneproduktet i Vivino det samme, men algoritmen bygger på data, der er indsamlet for det enkelte land. Kun i Kina har teamet oplevet at være nødt til at bygge appen op fra bunden grundet de kulturelle forskelle.

Heini uddyber, at han valgte at flytte hele familien til Californien for at styrke vækstrejsen, samtidig med at Theis blev i Danmark og styrede det danske kontor. Filosofien bag dette var, at “hvis de vinder USA, så vinder de hele verden”, hvilket skulle vise sig at være sandt. Heini fortæller, at det amerikanske marked i dag dækker lige under halvdelen af Vivinos omsætning, men der har været store kulturelle forskelle ved at være leder i Danmark og være leder i USA. Ifølge Heini er der stor forskel på det corporate miljø. Amerikanerne er mere forsigtige og vant til mindre ansvar, men Heini holdt fast i sin nordiske ledelsesstil.

At starte en international virksomhed har ikke været uden konsekvenser for Heini. Valget om at flytte familien var ifølge Heini en ufattelig svær beslutning, men samtidig en nødvendighed. Heini har generelt svært ved at fortryde ting og var derfor indstillet med et mindset om at få det bedste ud af det. Heini fortæller, at det har krævet masser af disciplin og prioritering for ikke at arbejde konstant. Han uddyber, at han vil anbefale folk at blive på østkysten, hvis man skal erobre det amerikanske marked, grundet tidsforskellen til Danmark.

I episode 25 har vi besøg af YouTuber og TV-vært, Rasmus Brohave. Rasmus er blevet inviteret i studiet til en samtale om at opnå succes i en ung alder og personlig branding.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Rasmus Brohave, som er YouTuber og TV-vært. Rasmus er blevet inviteret ind i studiet til en samtale om det at gå imod strømmen og skabe succes i en ung alder samt udvikle sit personlige brand.

Rasmus indleder interviewet med at præsentere sig selv som en stille og rolig fynbo, der er introvert i privaten, men ekstrovert i arbejdsrelationer. Han hader at komme for sent og er meget perfektionistisk og passioneret. Alle disse egenskaber benytter Rasmus i sit daglige virke, hvor han producerer indhold med seertal så høje, at de konkurrerer med DR.

I episoden tager Rasmus os med på en rejse, hvor hobbyen bliver til en succesfuld karriere, og det at turde gå imod strømmen og stole på sin mavefornemmelse er alfa og omega. Rasmus droppede ud af gymnasiet for at gå fuldtid på YouTube. Mange omkring ham syntes dengang, at det var en tåbelig idé, men Rasmus’ dømmekraft skulle vise sig at blive vejen til succes.

Dengang havde ingen gjort det før, og derfor beskriver Rasmus det som værende skræmmende. Beslutningen krævede enorme mængder selvdisciplin og hårdt arbejde, der også førte til ensomhed og mangel på et socialt liv. Rasmus fortryder ikke, at han droppede ud af gymnasiet, for han har lært en masse af livets skole, men han fortryder, at han mistede den sociale ungdom, hvilket han i dag er årsagen til, at han er introvert og har svært ved smalltalk i sociale sammenhænge.

Da Rasmus startede på YouTube, fandtes begrebet YouTuber ikke, og drømmen var derfor at blive TV-vært. I 2018 blev han tilbudt sit første job som vært, der åbnede op for en række jobs som TV-vært. Rasmus fortæller, at han på det tidspunkt gik med tanken om at stoppe på YouTube, men han fik ikke samme følelse i kroppen af at være vært, som han gør som YouTuber – det blev en øjenåbner for aldrig at give slip på YouTube. I dag producerer Rasmus indhold, der ofte slår DR i seertal. Derfor undrer han sig også over, at staten ikke kaster flere midler efter kreatører som ham selv.

Rasmus fortæller, at han tidligt i sin karriere begyndte at tænke over personlig branding. Ifølge ham selv er han den eneste vare i butikken, og folk abonnerer for at se ham. Selvom han tænker meget over formuleringer og udtalelser, er det at være perfekt ikke et mål for Rasmus – han mener nemlig, at det perfekte bliver for robotagtigt. Det vigtigste for ham er derfor at være tro mod sig selv. Rasmus fortæller, at det er svært for ham, når folk har en negativ holdning til ham. Han beskriver sig selv som en pleaser, men han er blevet bedre til at acceptere, at alle ikke skal kunne lide ham. Hans bedste råd er derfor at lukke øjnene og ikke lade sig påvirke, for så mister man sig selv.

I episode 24 har vi besøg af CEO og founder af Maj Invest, Jeppe Christiansen. Jeppe er blevet inviteret i studiet til en samtale om ledelse og samfundsforhold.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Jeppe Christiansen, som er CEO og founder af Maj Invest. Jeppe er blevet inviteret i studiet til en samtale om ledelse, Maj Invests investeringer og samfundsforholdene i Danmark.

Jeppe indleder interviewet med at beskrive sig selv som en fagnørd, der godt kan lide at drive virksomhed og som er tålmodig. Han har fra barnsben haft lysten til at skabe sin egen virksomhed. Efter 10 år i finanssektoren fik Jeppe en idé om at kreere en virksomhed, der satte 100 procent fokus på analyse og faglighed. Han syntes, at der manglede en virksomhed med fokus på det langsigtede og det analytiske – det kombineret med interessen for økonomi og samfundsforhold blev starten på Maj Invest.

I episoden introducerer Jeppe os for sine tanker bag ledelsesrollen og hvilke værdier der er vigtige for ham i Maj Invest. Haldor Topsøe er for Jeppe et forbillede når det kommer til ledelse. Han er meget inspireret af måden, hvorpå Haldor havde fokus på faglighed og fakta, hvilket er to kvaliteter, Jeppe har taget med sig videre i egen virksomhed. Ifølge Jeppe er det en mangelvare i samfundet. Han mener, at alle har fokus på breaking news og at løse problemer hurtigt. Derfor har det været vigtigt for ham at skabe en kultur i Maj Invest, hvor der er fokus på faglighed og data først. Derudover er det vigtigt for Jeppe, at der i hans virksomhed er plads til forskellige fagspecialister, gensidig respekt i teamet, flad ledelsesstruktur og plads til at fejle.

Ifølge Jeppe er grøn energi en kæmpe omstilling, men en omstilling der er nødvendig. Jeppe mener ikke, at vi kan tillade os at benytte energikilder som kul og olie, da de forurener og dræber 7 mio. mennesker om året. Ifølge Jeppe bliver samfundet nødt til at ændre energiinfrastrukturen i Danmark, men han fortæller, at dette er en meget dramatisk og dyr omstilling, der ikke kan forceres. Yderligere mener Jeppe, at det ikke er ligegyldigt, om samfundet bruger 200 mia. eller 400 mia., og derfor mener han, at samfundet skal blive bedre til at analysere til bunds, inden man skifter fra det ene til det andet.

Jeppe fortæller yderligere, at Maj Invest har investeret i bæredygtighed i mange år. Med deres NetZero-afdeling fokuserer de på at investere i hele værdikæden. Ifølge Jeppe betyder det, at de også investerer i virksomheder, der ikke på nuværende tidspunkt er grønne, men har besluttet sig for at lave en omstilling. Derudover investerer de også i virksomheder med fokus på diversitet og i materialer, som er nødvendige for at gennemføre den grønne omstilling – det er ifølge Jeppe den rigtige vej frem.

Pressebillede af Flemming Leitorp

I episode 23 har vi besøg af Business Angel og co-founder af Clio, Louise Herping Ellegaard. Louise er blevet inviteret i studiet til en samtale om ledelse og det at lave et succesfuldt exit.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Louise Herping Ellegaard, der er Business Angel og co-founder af Clio. Louise er blevet inviteret i studiet til en samtale om salget af Clio til den svenske koncern Bonnier, hendes drivkraft til at blive iværksætter og hendes daglige erhverv som Business Angel.

Louise indleder interviewet med at beskrive sig selv som værende resultatorienteret og med til at digitalisere folkeskolerne. Hvis hendes iværksættere skulle beskrive hende tror hun, at de ville sige, at hun er festlig, men samtidig en seriøs kvinde, der sætter hårde krav. Louise var med til at starte et af de første ED-tech startups i Danmark, der udelukkende blev finansieret af egen lomme. En tur på smukfest og drømmen om at være digital nomade blev startskuddet til den revolutionerende digitaliseringsbølge, der ramte folkeskolerne i 2007 – bedre kendt som Clio.

I episoden tager Louise os med på en rejse fra at starte sit første iværksættereventyr til at bedrive et succesfuldt exit og i dag agere sparringspartner som Business Angel. Ideen om salget af Clio opstod efter, at et tysk forlag afgav et bud i 2014. Da svenske Bonnier afgav et endnu bedre bud solgte de 60% i 2015 mod et earnout på 40%, der blev afviklet i 2018. Louise fortæller, at hun aldrig har fortrudt salget af Clio da det gav hende økonomisk frihed, og samtidig var konceptet svært at internationalisere, da måden vi underviser på, ifølge Louise, er meget nationalt og afhænger af kulturen. Hendes første køb blev en speedbåd som hun har opkaldt efter iværksættereventyret – Clio.

Det har aldrig ligget i kortene at Louise skulle nå langt i livet, men på Grindsted Gymnasium havnede hun i en klasse med akademikerbørn, der introducerede hende for tanken om en længere videregående uddannelse. Louise er drevet af produktudvikling og det at lede andre ledere. Hun er dybt fascineret af, hvordan vi som mennesker agerer og hun mener selv, at det at være leder passer til hendes persontype. Louise kan nemlig godt lide at bestemme og derfor falder det hende naturligt.

Hendes mor har altid sat høje krav til Louise og lært hende at tage ansvar for sig selv. Hun mener selv, at hendes opvækst har været med til at skabe trangen til at give tilbage og derfor bruger hun mange kræfter på unge mennesker, så de som voksne kan tage ansvar for sig selv.

Samtalen fører os videre til Louises nuværende virke som Business Angel. Hun fortæller, at hun synes det er sjovt at arbejde med startups, og at hun går meget op i at hun har tid til at være til stede i de enkelte investeringer. Hvis Louise selv skal beskrive en egenskab hun tager med ind i et samarbejde som investor, så er det hendes evne til at åbne døre gennem hendes netværk samt hendes problemløsende tankegang. Louise fortæller os, at hendes deal-flow efter Løvens Hule er blevet ringere. Hendes eksponering i Løvens Hule har medført at der er flere, som trækker i hende både på godt og ondt, og gerne vil sparre med hende lige så snart de har fået en ide.

I episode #22 har vi besøg af tidligere minister og nuværende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen. Brian er blevet inviteret i studiet til en samtale om ledelse og skiftet fra politik til Dansk Erhverv.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Brian Mikkelsen, der er tidligere minister og nuværende direktør i Dansk Erhverv. Brian er blevet inviteret ind i studiet til en samtale om ledelse, skiftet fra politik til Dansk Erhverv og forudsætningerne for iværksætteri i Danmark.

Brian indleder interviewet med at præsentere sig selv som en nysgerrig, energisk, glad og initiativrig mand, der går op i at involvere sine medarbejdere i alle dele af virksomheden. Da Brian overtog posten som adm. direktør i Dansk Erhverv overtog han ifølge ham selv en velfungerende organisation med succes, hvor fokuspunktet har været at højne kvaliteten og synligheden af Dansk Erhverv. Brians vigtigste mål er at være en god leder og sikre at det er sjovt og rart at komme på arbejde, og så har han taget redskaber med fra sin tid i politik som han bruger i sin ledelse af Dansk Erhverv.

I episoden tager Brian os med på en rejse fra 25 år i politik til skiftet som adm. direktør i Dansk Erhverv. Brian har altid interesseret sig for politik og skrev sit første læserbrev da han var 12 år gammel. Valget om at skifte Christiansborg og regeringen ud med Børsen og Dansk Erhverv var derfor vanskelig og i første omgang mente Brian ikke, at han var klar. Dog fik nysgerrigheden skabt en lyst til at prøve noget nyt, og derfor valgte han at takke ja til jobbet som adm. direktør i Dansk Erhverv. Skiftet fra politik til Dansk Erhverv har heller ikke været uden udfordringer. Brian skulle vænne sig til at arbejde i et roligt tempo og fokusere på strategi og planlægning, frem for hele tiden at være på og have en holdning til alt som han har været vant til som politiker og minister i regeringen. En yderligere erfaring som Brian har gjort sig som adm. direktør er forholdet til journalisterne. Som leder i erhvervslivet oplever han nu, at journalisterne viser en interesse for det han siger, og at han bliver betragtet som en fagperson – et forhold som han ikke var vant til som politiker.

Brians vigtigste mål i dag er at være en konstruktiv leder med respekt for faglighed. Derfor får han input fra både den yngste såvel som den ældste medarbejder i Dansk Erhverv. Han har aldrig læst en ledelsesbog, men benytter ren intuition og mener selv, at han er god til at læse mennesker. Det er vigtigt for Brian at være en rigtig leder og ikke kun leder på papiret. Han mener at en rigtig leder skal skabe tryghed, stabilitet og klarhed for medarbejderne, hvilket Brian har højt på dagsordenen hos Dansk Erhverv. Derfor sørger han også for at have 1:1 samtaler med alle nye medarbejdere, der starter hos Dansk Erhverv.

Ifølge Brian har vi to store problemer når det kommer til iværksætteri i Danmark – kulturen og kapitalskatten. Brian foreslår, at iværksætteri burde være en del af skemaet i de danske folkeskoler ligesom han også mener, at en sænket kapitalskat vil være med til at øge investeringerne og derfor også fremme iværksætteri i Danmark. En vigtig del af dagsordenen hos Dansk Erhverv er at hjælpe iværksætteri i dansk erhvervsliv. Derfor har de blandt andet fokus på at øge antallet af kvindelige iværksættere, da det ifølge Brian kun er hver 8. kvinde, der bliver iværksætter og alle iværksættere kan gratis blive medlem af Dansk Erhverv. Yderligere har Dansk Erhverv fremsat en række forslag til regeringen i forbindelse med den kommende iværksætterpolitik.

I episode #21 har vi besøg af serieiværksætter og investor i LoveMondays, Jan Dal Lehrmann. Jan er blevet inviteret i studiet til en samtale om succes, og hans mange erfaringer.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Jan Dal Lehrmann, der er serieiværksætter og investor i LoveMondays. Jan er blevet inviteret ind i studiet til en samtale om det at skabe en succesfuld virksomhed, hvilken metodik han benytter som investor samt hvilke erfaringer han har taget med fra sin egen iværksætterrejse.

Jan indleder interviewet med at beskrive sig selv som en ordentlig mand, der tænker strategisk og har mere ild i røven end gennemsnittet. Han fortæller også, at han hver dag står op med en mentalitet om at være et godt menneske, og netop disse kvaliteter har været med til at forme Jans karriere og succes.

I episoden tager Jan os med på en rejse fra at være udfordret i skolen til at skabe adskillige succesfulde virksomheder. I 2. klasse opdagede Jan, at han var ordblind, hvilket skulle vise sig at blive en vigtig faktor for hans karrierevalg. Udfordringerne tvang ham til at finde sin egen måde at tænke på, og netop det at tænke anderledes bragte Jan til TV2 reklame. Jan fortæller om sit første iværksætterprojekt hos TV2 reklame og hvordan han mødte Johnny Laursen, der introducerede ham for Benjamin Media og blev medstifter af Bilbasen.

Men på trods af flere succesfulde exits dukker tvivlen stadig op hos Jan i tide og utide. Da Jan bliver spurgt ind til sin succes fortæller han, at han den dag i dag stadig kan få tanken, “hvornår finder de egentlig ud af, at jeg ikke kan en skid.”

Samtalen leder os videre til Jans nuværende karriere. Da Jan startede Lehrmann Ventures var det med tanke på, at kunne lukke partnere med ind i virksomheden. Han forklarer, at det var vigtigt for teamet bag LoveMondays at pointere, at de er et team, og ikke kun stifteren bag. Derfor valgt Lehrmann Ventures i februar 2023 at skifte navn til LoveMondays. Jan fortæller yderligere, at det for ham som investor er vigtigt, at en virksomhed har et stærkt purpose og netop det danner rammen for navnet LoveMondays. I episoden uddyber Jan, at de hos LoveMondays har skabt en kultur, hvor medarbejderne elsker at komme på arbejde – også om mandagen. Det purpose hjælper teamet bag LoveMondays deres 19 aktive investeringer med at implementere og efterleve.

Jan mener ikke at han er en fantastisk leder, og den ledelsesform han har i dag har krævet en udvikling gennem tiden. Da Jan studerede fandt han ud af, at han var god til at sælge abonnementer og kunne nemt argumentere for i sin salgspitch. Gennem 20’erne og 30’erne handlede det for Jan om at få virksomheder til at vokse. I dag fortæller Jan, at han er meget bevidst om, at han skal skabe et team af mennesker som kan få virksomheden til at vokse, for han kan ikke sejre alene. Jan fortæller os at ændringen i hans mindset skete den dag han blev far, og han beskriver sig selv som værende mere kontant og hård før han fik børn og efterfølgende er han blevet mere blød i kanten.

På trods af, at Jan fokuserer på teamet har han stadig ikke fundet en balance mellem arbejde og privatliv. Han beskriver sig selv som værende en work-a-holic med et ønske om at kunne lægge arbejdet fra sig. Jan beskriver, at han gennem sin ordblindhed har lært at han skal arbejde hårdere end andre, hvilket han tror forbliver en hæmsko i at fralægge arbejdet den dag i dag.

I episode #20 har vi besøg af Co-founder og CEO i Labfresh, Kasper Brandi Petersen, i studiet, til en samtale om deres nanoteknologi og crowdfunding.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Kasper Brandi Petersen, der er co-founder og CEO i Labfresh. Kasper er blevet inviteret i studiet til en samtale om freshcore teknologi, og om at skabe en forretningsmodel, der udelukkende baserer sig på crowdfunding.

Kasper indleder interviewet med at præsentere sig selv som en glad og optimistisk mand, der er fyldt med energi og skabertrang. Kaspers mindset er kundecentrisk, hvilket afspejles i indretningen af Labfreshs to flagship stores, hvor kontor og butik kombineres i et. På den måde får han mulighed for at komme tæt på kunderne i sin daglige gang uden at være sælger på gulvet. Disse egenskaber kombineret med Kaspers store fokus på optimering og produktudvikling, har dannet grobund for Labfreshs mission, værdier og kultur.

I episoden tager Kasper os med på en rejse, hvor prototypen af en hvid skjorte, der bliver hældt rødvin på, går viralt og bliver starten på Labfresh – til i dag, hvor Labfresh er en succesfuld virksomhed med salg i 98 lande og over 100.000 kunder.

Da Lotte og Kasper startede Labfresh var det med missionen om at få forbrugerne til at forbruge mindre fast fashion og samtidig vaske mindre tøj. De valgte at starte Labfresh på baggrund af en unik forretningsmodel, på crowdfunding platformen Kickstarter, som skulle vise sig at blive en succes. I dag bygger Kasper og Lotte stadig deres virksomhed på crowdfunding-konceptet og har solgt 30% af virksomheden til kunderne. Ifølge Kasper vælger kunderne at investere i Labfresh fordi de gerne vil støtte Kasper og Lotte, samt vise deres loyalitet over for konceptet. Støtten er faktisk så stor at Labfresh den dag i dag har en venteliste med kunder, der ønsker at blive en del af rejsen.

Netop kunderne spiller en vigtig rolle i alle dele af Labfresh – fra vækst til produktudvikling.
Kasper fortæller, at Lotte og ham selv har skabt et community, hvor de kan inddrage kunderne i alt fra tekstiler til valg af rengøringsmænd, og på den måde bygger de Labfresh sammen med kunderne. Når nye produkter bliver udviklet foregår fitting også i de fysiske butikker på deres egne kunder, så alle har mulighed for at komme med feedback og input. Lotte og Kasper er også opmærksomme på at hylde deres kunder. Bag kassen kan man blandt andet finde navnene på de 230 kunder, der har investeret i Labfresh. For fremtiden vil kunderne også spille en endnu større rolle. Ifølge Kasper har de nemlig et ønske om at sælge en endnu større del af virksomheden til kunderne.

Kasper og Lotte kunne ikke forstå, hvorfor de store modehuse ikke brugte teknologi i produktionen af hverdagstøj. Ifølge Kasper er brugen af teknologi nemlig ikke ukendt, og har været brugt i blandt andet udviklingen af sportstøj i flere år. I starten var de nervøse for at blive udkonkurreret af de store modehuse på markedet, men i dag har Kasper et håb om, at flere i industrien vil implementere teknologien i deres produktion af tøj, for at de sammen kan skabe større opmærksomhed og mindske forbrugernes købsadfærd.

I episode #19 har vi besøg af founder og tidligere direktør i Karmameju, Mette Skjærbæk. Mette er blevet inviteret i studiet til en samtale om hendes personlige udvikling, og om at sætte sig selv fri.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Mette Skjærbæk, der er founder og tidligere direktør i Karmameju. Mette er blevet inviteret i studiet til en samtale om det at træde ud af alt drift for at sætte sig selv fri, samt at finde balance i livet.

Mette indleder interviewet kort med at præsentere sig selv som en kvinde, der altid har været drevet af naturen og altid gerne vil have sandheden af vide. Da Mette i 1999 rejste hjem til Danmark efter 10 års international modelkarriere var hun inspireret af sin kreativitet og den grønne bølge i New York. Dette kombineret med hendes iderige og arbejdsomme sind blev startskuddet på Karmameju.

I episoden tager Mette os med på en rejse fra at starte en virksomhed uden erfaring til i dag at være trådt ud af alt drift, og hvilket mindset det har krævet. Da Mette og Julie startede Karmameju havde de ingen erfaring, de vidste ikke, hvad moms var og de havde ingen forretningsplan. Mette mistede i en ung alder både sin far, farmor og mormor, hvilket blev drivkraften for at leve hendes bedste liv, og få mest muligt ud af livet. Dette er også egenskaber som hun reflekterer over i sin virksomhed og kulturen i Karmameju. Mette mener nemlig, at hun som leder er ansvarlig for at virksomheden oser af passion og at alle medarbejdere har overskuddet til at finde den rette work-life balance.

De første 10 år af Karmamejus levetid agerede Mette CEO, men hun følte ikke, at hun kunne udfolde sine kompetencer uden at gå på kompromis. Mette har altid været omstillingsparat og kan godt lide at skabe nye kapitler i livet. Derfor besluttede hun, at hive udefrakommende ledere med ombord, og omgive sig med dygtige mennesker, så hun selv kunne fokusere på det kreative. De sidste 12 år har Mette brugt på at være Creative director, men det med at skulle gå på kompromis forlod aldrig hendes side. Således valgt Mette i efteråret 2022 at træde ud af alt drift, sætte sig selv fri fra alt ledelsesansvar og give sine kreative ideer frit flow – en beslutning som Mette vil anbefale alle, som har siddet fast i stolen lidt for længe. I dag definere Mette sig selv som Karmameju Evangelist, og hendes fulde fokus er på at udvikle kreative ideer og udbrede budskabet om Karmameju til forhandlere og andre mennesker.

Ifølge Mette er vi ansvarlige for vores egen lykke og glæde. Selv benytter hun 80/20 reglen til at finde balance i livet. Mette har altid været drevet af den holistiske tilgang til livet, hvilket også afspejler sig i Karmamejus holistiske tilgang til skønhed. Mette mener nemlig, at vi kan påvirke krop og sind, og derfor sørger Mette også for at tage sig ekstra godt af sin krop ved hjælp af blandt andet hydrering, vejrtrækninger og naturen, i perioder, hvor sindet lider. På den måde sikre hun sig, at kroppen er frisk. Den holistiske tilgang til balance kom for alvor frem i Karmamejus kampagne “Do You”. Kampagnen opfordre til at huske egne behov og at gøre det som du har lyst til.