I episode 29 har vi besøg af Mads Nørgaard, som er founder og chefdesigner af Mads Nørgaard Copenhagen. Mads er blevet inviteret i studiet til en samtale om det at have et kreativt sind og modebranchen.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

I denne episode af Den Nye Standard har vi besøg af Mads Nørgaard, der er founder og chefdesigner hos Mads Nørgaard Copenhagen. Mads er blevet inviteret i studiet for at tale om modebranchen, forbrugerisme og det at have et kreativt sind.

Mads indleder samtalen med at beskrive sin livshistorie i overskrifter og lukker lytterne ind i en fortælling om hans opvækst, ungdom og privatliv. Til spørgsmålet om, hvordan Mads’ kollegaer vil beskrive ham fortæller han, at de vil sige, at han er en sød og mild mand, der lægger stor vægt på at skabe en arbejdsplads, hvor alle anerkender hinanden og taler pænt til alle de møder på deres vej. Mads fortæller også, at han er enormt stædig, hvilket har været et effektivt karaktertræk i visse situationer gennem livet. Det at skabe en arbejdsplads og butik, der inkluderer alle, blev grundstenene for Mads Nørgaard Copenhagen, som vi kender det i dag.

I episoden tager Mads os med på en rejse fra skabelsen af interessen for modebranchen til de ændringer, der sker i den moderne forbrugerkultur. Mads fortæller, at han aldrig har haft en plan for, hvad han skulle – det skete bare, men han har altid vidst, hvad han ikke skulle. Som søn af tøjhandler Jørgen Nørgaard antog alle omkring Mads, at han skulle være tøjhandler ligesom sin far. I trodsighed valgte Mads at prøve kræfter med studier i samfundsvidenskab og litteraturvidenskab, men han fortæller, at det ikke kunne fange ham. Et tilfældigt møde med en gruppe englændere, der producerede tørklæder, blev foden ind i en modekarriere, som tog ham til Paris og skabte grundlag for værdierne i Mads Nørgaard Copenhagen.

Mads uddyber at han aldrig for alvor har fortrudt, at han endte i tøjbranchen, men i en periode flirtede han med tanken om at prøve noget nyt. Et godt råd fra en ven blev en øjenåbner for ham: det var ikke et ønske om at prøve noget nyt, men mere frustration over det han lavede på daværende tidspunkt.

Samtalen leder os videre til spørgsmålet om, hvad der ligger bag succesen hos Mads Nørgaard Copenhagen. På dette spørgsmål har Mads svært ved at give et præcist svar. Han understreger, at der skal være et element af forførelse samt en rød tråd mellem at være imødekommende over for mennesker og nye tendenser. Mads forklarer, at det forførende element ikke kan defineres præcist, da ingen rigtig ved, hvordan det ser ud, men at det er essentielt i modebranchen at føle sig frem. Han tilføjer, at man altid skal bevare en vis tvivl, da ingen kan forudse fremtiden, og man altid skal være klar til at tage chancer. Mads konkluderer, at for at opnå succes skal man være åben over for det forførende element, komme med få forudindtagede holdninger, men altid huske sine egne meninger i den endelige beslutning.

Mads deler, at en kunde engang beskrev brandet som “genkendelig fornyelse”, hvilket i dag er blevet en note på kontoret som alle kan kigge på. Han understreger, at stædighed og det at have en grundholdning til det, man arbejder med, har været vigtige egenskaber i en hurtigt ændrende branche. Til sidst afrunder Mads emnet med at påpege, at man ikke får point for at være den mest stædige, og derfor skal man huske hele tiden at udvikle sig.

Kan man adskille arbejds- og privatliv når brandet er opkaldt efter eget navn? Ifølge Mads er der en stor forskel på ham som professionel chefdesigner og som privat familiefar. Han uddyber, at han aldrig taler om sit privatliv offentligt eller lader pressen komme tæt på de private rammer, men han er altid åben for at tale om forretning og brandet Mads Nørgaard Copenhagen. Mads fortæller, at han i lange perioder har arbejdet mere end han tænkte, at han skulle, og at han i dag ville ønske, at han havde prioriteret en længere barsel med børnene.

I takt med en sklerose-diagnose har Mads været nødsaget til at prioritere sit liv anderledes, hvilket han uddyber at være helt tryg ved, for han er omgivet af gode medarbejdere, der er bedre til mange af tingene end han selv er. Mads har nydt både at drifte og skabe i mange år, men i dag ledes Mads Nørgaard Copenhagen af direktør og partner Jacob, der står for det meste af driften. Mads runder af med at beskrive, at man skal prøve at lave det, som kun man skal lave, og derfor er Mads’ vigtigste rolle i fremtiden at være chefdesigner og ypperstepræst.

I episode 28 har vi besøg af co-founder af Nordic Female Founders og professionel investor, Anne Stampe. Anne er blevet inviteret i studiet til en samtale om mindet og iværksætteri.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

I denne episode af Den Nye Standard har vi besøg af Anne Stampe, som er medstifter af Nordic Female Founders og professionel investor. Anne er blevet inviteret i studiet for at tale om mindset og iværksætteri i Danmark.

Anne begynder med at fortælle, at hun hader at beskrive sig selv, men at hun generelt lever et ganske almindeligt liv ligesom andre kvinder på 39 år med mand og børn. Senere i episoden uddyber Anne, at hvis hendes investeringsportefølje skulle beskrive hende, ville de fremhæve, at hun er ekstremt struktureret og har indgående kendskab til alle Nordic Female Founders’ cases. Strukturen og familielivet er gennemgående vigtige faktorer i Annes personlige og professionelle liv og påvirker hendes syn på kvindeligt iværksætteri.

I denne episode tager Anne os med på en rejse fra ideen om at stifte et netværk for kvindelige iværksættere, til at blive professionel investor og rollemodel, og endelig til i dag at have indført begrebet “Anne Stampe-damerne”. Anne Stampe og Mia Wagner grundlagde Nordic Female Founders i 2020 med visionen om at skabe større diversitet i det danske iværksætterlandskab.

Anne fortæller, at hun gennem sit arbejde i Freeway mødte mange iværksættere og oplevede de uretfærdigheder, der ofte rammer kvindelige iværksættere i Danmark. I dag har Nordic Female Founders skabt et center og et fællesskab for kvindelige iværksættere i Danmark, hvor de kan opnå viden og sparring gennem netværket og fra professionelle investorer. Anne understreger, at årsagen til at Nordic Female Founders fokuserede på kvinder i deres navn, var for at skabe en stærk identitet, da de skulle trænge ind på markedet. Men ifølge Anne er modige mænd lige så velkomne i fællesskabet som kvinder.

Samtalen om Nordic Female Founders fører os ind på emnet om kvindelige iværksættere. I Danmark er antallet af kvindelige iværksættere betydeligt lavere end i Sverige og Norge, hvilket Anne mener skyldes mangel på kvindelige rollemodeller og netværk.

Ifølge Anne føler mange kvinder, at de ikke er dygtige nok, og de er derfor ofte mere usikre og mindre risikovillige. Hun fortæller, at dette, kombineret med den høje sikkerhed i den offentlige sektor, gør at kvindelige iværksættere i gennemsnit er 38 år gamle, idet de ofte føler behov for at etablere en sikker base, før de begiver sig ud i iværksætteri. Anne mener, at det er vigtigt, at vi som samfund fremhæver kvindelige iværksættere og motiverer unge kvinder til at frigøre sig fra perfektionismekulturen, og turde tage chancer og fejle.

“Anne Stampe damerne” er et begreb, som Anne har skabt som et modsvar til den stereotype iværksætter, der har været fremherskende i mange år. Hun mener, at det er vigtigt at understrege, at man kan være både iværksætter og et fuldt fungerende menneske. Anne uddyber, at iværksætteri for hende optræder på forskellige niveauer, og hun afslutter ved at citere Jesper Buch: “Man er en succesfuld iværksætter, når man kan tjene sin egen løn”.

For Anne er det essentielt at prioritere struktur og sundhed for at sikre, at hendes hverdag fungerer optimalt. Hun fortæller, at for at præstere og være i stand til at opretholde et højt tempo, er hun nødt til at sikre, at kroppen fungerer på sit bedste. Derfor har hun en række regler og ritualer, der blandt andet omfatter faste sengetider, sund kost og daglig motion. Anne fortæller, at hendes løbeture er et frirum, og hvis hun har klare mål for, hvad hun skal, kan hun opretholde et højt tempo i længere tid.

I episode 26 har vi besøg af grundlæggeren af Vivino, Heini Zachariassen. Heini er blevet inviteret i studiet til en samtale om at skabe verdens største online vinmarked, og det at have et internationalt mindset.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Heini Zachariassen, der er founder af Vivino. Heini er blevet inviteret ind i studiet for at tale om skabelsen af verdens største online vinmarked og erobringen af det internationale marked.

Heini starter interviewet med at beskrive sig selv som en passioneret iværksætter, der er opvokset på Færøerne og elsker at bygge ting. Han beskriver desuden sig selv som energisk, optimistisk og positiv. Alle disse egenskaber har lagt grundlaget for den store internationale succes, som Heini har opnået.

I episoden tager Heini os med på en rejse fra en tryg og beskyttet opvækst på Færøerne til erobringen af det amerikanske marked og de op- og nedture, der har fulgt med. Skabertrangen har fulgt Heini hele livet, og som ung flyttede han til Danmark for at videreuddanne sig. Her møder han Theis Søndergaard, som introducerer ham for Bullguard og senere bliver medstifter af Vivino. Med over 64 mio. brugere og 2,3 mia. scannede etiketter er Vivino i dag verdens største online vinmarked.

Heini fortæller, at nøglepunktet i rejsen var at bygge en platform uden at kende alle vine. Det tog to år, før Vivino endelig kunne skabe den rette værdi for kunderne på baggrund af deres vinkatalog. Heini uddyber, at det er vigtigt at give værdi til folk, selvom produktet ikke er færdigudviklet, og at den største fejl, som mange virksomheder begår, er at alt skal være perfekt. Da Vivino startede, fandtes der omkring 600 andre vinapps, men Heini havde ét fokus – at skabe en app til almindelige mennesker, der drikker vin, frem for vinnørderne.

Snakken om Vivinos rejse leder samtalen mod det internationale mindset. Heini fortæller, at Vivino fra deres spæde start har været “born global”. Teamets plan har fra starten været at blive de største og bedste spillere på markedet, men det har ikke gjort livet lettere at tænke globalt fra lille Danmark. Ifølge Heini er kerneproduktet i Vivino det samme, men algoritmen bygger på data, der er indsamlet for det enkelte land. Kun i Kina har teamet oplevet at være nødt til at bygge appen op fra bunden grundet de kulturelle forskelle.

Heini uddyber, at han valgte at flytte hele familien til Californien for at styrke vækstrejsen, samtidig med at Theis blev i Danmark og styrede det danske kontor. Filosofien bag dette var, at “hvis de vinder USA, så vinder de hele verden”, hvilket skulle vise sig at være sandt. Heini fortæller, at det amerikanske marked i dag dækker lige under halvdelen af Vivinos omsætning, men der har været store kulturelle forskelle ved at være leder i Danmark og være leder i USA. Ifølge Heini er der stor forskel på det corporate miljø. Amerikanerne er mere forsigtige og vant til mindre ansvar, men Heini holdt fast i sin nordiske ledelsesstil.

At starte en international virksomhed har ikke været uden konsekvenser for Heini. Valget om at flytte familien var ifølge Heini en ufattelig svær beslutning, men samtidig en nødvendighed. Heini har generelt svært ved at fortryde ting og var derfor indstillet med et mindset om at få det bedste ud af det. Heini fortæller, at det har krævet masser af disciplin og prioritering for ikke at arbejde konstant. Han uddyber, at han vil anbefale folk at blive på østkysten, hvis man skal erobre det amerikanske marked, grundet tidsforskellen til Danmark.

I episode 25 har vi besøg af YouTuber og TV-vært, Rasmus Brohave. Rasmus er blevet inviteret i studiet til en samtale om at opnå succes i en ung alder og personlig branding.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Rasmus Brohave, som er YouTuber og TV-vært. Rasmus er blevet inviteret ind i studiet til en samtale om det at gå imod strømmen og skabe succes i en ung alder samt udvikle sit personlige brand.

Rasmus indleder interviewet med at præsentere sig selv som en stille og rolig fynbo, der er introvert i privaten, men ekstrovert i arbejdsrelationer. Han hader at komme for sent og er meget perfektionistisk og passioneret. Alle disse egenskaber benytter Rasmus i sit daglige virke, hvor han producerer indhold med seertal så høje, at de konkurrerer med DR.

I episoden tager Rasmus os med på en rejse, hvor hobbyen bliver til en succesfuld karriere, og det at turde gå imod strømmen og stole på sin mavefornemmelse er alfa og omega. Rasmus droppede ud af gymnasiet for at gå fuldtid på YouTube. Mange omkring ham syntes dengang, at det var en tåbelig idé, men Rasmus’ dømmekraft skulle vise sig at blive vejen til succes.

Dengang havde ingen gjort det før, og derfor beskriver Rasmus det som værende skræmmende. Beslutningen krævede enorme mængder selvdisciplin og hårdt arbejde, der også førte til ensomhed og mangel på et socialt liv. Rasmus fortryder ikke, at han droppede ud af gymnasiet, for han har lært en masse af livets skole, men han fortryder, at han mistede den sociale ungdom, hvilket han i dag er årsagen til, at han er introvert og har svært ved smalltalk i sociale sammenhænge.

Da Rasmus startede på YouTube, fandtes begrebet YouTuber ikke, og drømmen var derfor at blive TV-vært. I 2018 blev han tilbudt sit første job som vært, der åbnede op for en række jobs som TV-vært. Rasmus fortæller, at han på det tidspunkt gik med tanken om at stoppe på YouTube, men han fik ikke samme følelse i kroppen af at være vært, som han gør som YouTuber – det blev en øjenåbner for aldrig at give slip på YouTube. I dag producerer Rasmus indhold, der ofte slår DR i seertal. Derfor undrer han sig også over, at staten ikke kaster flere midler efter kreatører som ham selv.

Rasmus fortæller, at han tidligt i sin karriere begyndte at tænke over personlig branding. Ifølge ham selv er han den eneste vare i butikken, og folk abonnerer for at se ham. Selvom han tænker meget over formuleringer og udtalelser, er det at være perfekt ikke et mål for Rasmus – han mener nemlig, at det perfekte bliver for robotagtigt. Det vigtigste for ham er derfor at være tro mod sig selv. Rasmus fortæller, at det er svært for ham, når folk har en negativ holdning til ham. Han beskriver sig selv som en pleaser, men han er blevet bedre til at acceptere, at alle ikke skal kunne lide ham. Hans bedste råd er derfor at lukke øjnene og ikke lade sig påvirke, for så mister man sig selv.

Pressebillede af Flemming Leitorp

I episode 23 har vi besøg af Business Angel og co-founder af Clio, Louise Herping Ellegaard. Louise er blevet inviteret i studiet til en samtale om ledelse og det at lave et succesfuldt exit.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Louise Herping Ellegaard, der er Business Angel og co-founder af Clio. Louise er blevet inviteret i studiet til en samtale om salget af Clio til den svenske koncern Bonnier, hendes drivkraft til at blive iværksætter og hendes daglige erhverv som Business Angel.

Louise indleder interviewet med at beskrive sig selv som værende resultatorienteret og med til at digitalisere folkeskolerne. Hvis hendes iværksættere skulle beskrive hende tror hun, at de ville sige, at hun er festlig, men samtidig en seriøs kvinde, der sætter hårde krav. Louise var med til at starte et af de første ED-tech startups i Danmark, der udelukkende blev finansieret af egen lomme. En tur på smukfest og drømmen om at være digital nomade blev startskuddet til den revolutionerende digitaliseringsbølge, der ramte folkeskolerne i 2007 – bedre kendt som Clio.

I episoden tager Louise os med på en rejse fra at starte sit første iværksættereventyr til at bedrive et succesfuldt exit og i dag agere sparringspartner som Business Angel. Ideen om salget af Clio opstod efter, at et tysk forlag afgav et bud i 2014. Da svenske Bonnier afgav et endnu bedre bud solgte de 60% i 2015 mod et earnout på 40%, der blev afviklet i 2018. Louise fortæller, at hun aldrig har fortrudt salget af Clio da det gav hende økonomisk frihed, og samtidig var konceptet svært at internationalisere, da måden vi underviser på, ifølge Louise, er meget nationalt og afhænger af kulturen. Hendes første køb blev en speedbåd som hun har opkaldt efter iværksættereventyret – Clio.

Det har aldrig ligget i kortene at Louise skulle nå langt i livet, men på Grindsted Gymnasium havnede hun i en klasse med akademikerbørn, der introducerede hende for tanken om en længere videregående uddannelse. Louise er drevet af produktudvikling og det at lede andre ledere. Hun er dybt fascineret af, hvordan vi som mennesker agerer og hun mener selv, at det at være leder passer til hendes persontype. Louise kan nemlig godt lide at bestemme og derfor falder det hende naturligt.

Hendes mor har altid sat høje krav til Louise og lært hende at tage ansvar for sig selv. Hun mener selv, at hendes opvækst har været med til at skabe trangen til at give tilbage og derfor bruger hun mange kræfter på unge mennesker, så de som voksne kan tage ansvar for sig selv.

Samtalen fører os videre til Louises nuværende virke som Business Angel. Hun fortæller, at hun synes det er sjovt at arbejde med startups, og at hun går meget op i at hun har tid til at være til stede i de enkelte investeringer. Hvis Louise selv skal beskrive en egenskab hun tager med ind i et samarbejde som investor, så er det hendes evne til at åbne døre gennem hendes netværk samt hendes problemløsende tankegang. Louise fortæller os, at hendes deal-flow efter Løvens Hule er blevet ringere. Hendes eksponering i Løvens Hule har medført at der er flere, som trækker i hende både på godt og ondt, og gerne vil sparre med hende lige så snart de har fået en ide.

I episode #22 har vi besøg af tidligere minister og nuværende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen. Brian er blevet inviteret i studiet til en samtale om ledelse og skiftet fra politik til Dansk Erhverv.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Brian Mikkelsen, der er tidligere minister og nuværende direktør i Dansk Erhverv. Brian er blevet inviteret ind i studiet til en samtale om ledelse, skiftet fra politik til Dansk Erhverv og forudsætningerne for iværksætteri i Danmark.

Brian indleder interviewet med at præsentere sig selv som en nysgerrig, energisk, glad og initiativrig mand, der går op i at involvere sine medarbejdere i alle dele af virksomheden. Da Brian overtog posten som adm. direktør i Dansk Erhverv overtog han ifølge ham selv en velfungerende organisation med succes, hvor fokuspunktet har været at højne kvaliteten og synligheden af Dansk Erhverv. Brians vigtigste mål er at være en god leder og sikre at det er sjovt og rart at komme på arbejde, og så har han taget redskaber med fra sin tid i politik som han bruger i sin ledelse af Dansk Erhverv.

I episoden tager Brian os med på en rejse fra 25 år i politik til skiftet som adm. direktør i Dansk Erhverv. Brian har altid interesseret sig for politik og skrev sit første læserbrev da han var 12 år gammel. Valget om at skifte Christiansborg og regeringen ud med Børsen og Dansk Erhverv var derfor vanskelig og i første omgang mente Brian ikke, at han var klar. Dog fik nysgerrigheden skabt en lyst til at prøve noget nyt, og derfor valgte han at takke ja til jobbet som adm. direktør i Dansk Erhverv. Skiftet fra politik til Dansk Erhverv har heller ikke været uden udfordringer. Brian skulle vænne sig til at arbejde i et roligt tempo og fokusere på strategi og planlægning, frem for hele tiden at være på og have en holdning til alt som han har været vant til som politiker og minister i regeringen. En yderligere erfaring som Brian har gjort sig som adm. direktør er forholdet til journalisterne. Som leder i erhvervslivet oplever han nu, at journalisterne viser en interesse for det han siger, og at han bliver betragtet som en fagperson – et forhold som han ikke var vant til som politiker.

Brians vigtigste mål i dag er at være en konstruktiv leder med respekt for faglighed. Derfor får han input fra både den yngste såvel som den ældste medarbejder i Dansk Erhverv. Han har aldrig læst en ledelsesbog, men benytter ren intuition og mener selv, at han er god til at læse mennesker. Det er vigtigt for Brian at være en rigtig leder og ikke kun leder på papiret. Han mener at en rigtig leder skal skabe tryghed, stabilitet og klarhed for medarbejderne, hvilket Brian har højt på dagsordenen hos Dansk Erhverv. Derfor sørger han også for at have 1:1 samtaler med alle nye medarbejdere, der starter hos Dansk Erhverv.

Ifølge Brian har vi to store problemer når det kommer til iværksætteri i Danmark – kulturen og kapitalskatten. Brian foreslår, at iværksætteri burde være en del af skemaet i de danske folkeskoler ligesom han også mener, at en sænket kapitalskat vil være med til at øge investeringerne og derfor også fremme iværksætteri i Danmark. En vigtig del af dagsordenen hos Dansk Erhverv er at hjælpe iværksætteri i dansk erhvervsliv. Derfor har de blandt andet fokus på at øge antallet af kvindelige iværksættere, da det ifølge Brian kun er hver 8. kvinde, der bliver iværksætter og alle iværksættere kan gratis blive medlem af Dansk Erhverv. Yderligere har Dansk Erhverv fremsat en række forslag til regeringen i forbindelse med den kommende iværksætterpolitik.

I episode #21 har vi besøg af serieiværksætter og investor i LoveMondays, Jan Dal Lehrmann. Jan er blevet inviteret i studiet til en samtale om succes, og hans mange erfaringer.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Jan Dal Lehrmann, der er serieiværksætter og investor i LoveMondays. Jan er blevet inviteret ind i studiet til en samtale om det at skabe en succesfuld virksomhed, hvilken metodik han benytter som investor samt hvilke erfaringer han har taget med fra sin egen iværksætterrejse.

Jan indleder interviewet med at beskrive sig selv som en ordentlig mand, der tænker strategisk og har mere ild i røven end gennemsnittet. Han fortæller også, at han hver dag står op med en mentalitet om at være et godt menneske, og netop disse kvaliteter har været med til at forme Jans karriere og succes.

I episoden tager Jan os med på en rejse fra at være udfordret i skolen til at skabe adskillige succesfulde virksomheder. I 2. klasse opdagede Jan, at han var ordblind, hvilket skulle vise sig at blive en vigtig faktor for hans karrierevalg. Udfordringerne tvang ham til at finde sin egen måde at tænke på, og netop det at tænke anderledes bragte Jan til TV2 reklame. Jan fortæller om sit første iværksætterprojekt hos TV2 reklame og hvordan han mødte Johnny Laursen, der introducerede ham for Benjamin Media og blev medstifter af Bilbasen.

Men på trods af flere succesfulde exits dukker tvivlen stadig op hos Jan i tide og utide. Da Jan bliver spurgt ind til sin succes fortæller han, at han den dag i dag stadig kan få tanken, “hvornår finder de egentlig ud af, at jeg ikke kan en skid.”

Samtalen leder os videre til Jans nuværende karriere. Da Jan startede Lehrmann Ventures var det med tanke på, at kunne lukke partnere med ind i virksomheden. Han forklarer, at det var vigtigt for teamet bag LoveMondays at pointere, at de er et team, og ikke kun stifteren bag. Derfor valgt Lehrmann Ventures i februar 2023 at skifte navn til LoveMondays. Jan fortæller yderligere, at det for ham som investor er vigtigt, at en virksomhed har et stærkt purpose og netop det danner rammen for navnet LoveMondays. I episoden uddyber Jan, at de hos LoveMondays har skabt en kultur, hvor medarbejderne elsker at komme på arbejde – også om mandagen. Det purpose hjælper teamet bag LoveMondays deres 19 aktive investeringer med at implementere og efterleve.

Jan mener ikke at han er en fantastisk leder, og den ledelsesform han har i dag har krævet en udvikling gennem tiden. Da Jan studerede fandt han ud af, at han var god til at sælge abonnementer og kunne nemt argumentere for i sin salgspitch. Gennem 20’erne og 30’erne handlede det for Jan om at få virksomheder til at vokse. I dag fortæller Jan, at han er meget bevidst om, at han skal skabe et team af mennesker som kan få virksomheden til at vokse, for han kan ikke sejre alene. Jan fortæller os at ændringen i hans mindset skete den dag han blev far, og han beskriver sig selv som værende mere kontant og hård før han fik børn og efterfølgende er han blevet mere blød i kanten.

På trods af, at Jan fokuserer på teamet har han stadig ikke fundet en balance mellem arbejde og privatliv. Han beskriver sig selv som værende en work-a-holic med et ønske om at kunne lægge arbejdet fra sig. Jan beskriver, at han gennem sin ordblindhed har lært at han skal arbejde hårdere end andre, hvilket han tror forbliver en hæmsko i at fralægge arbejdet den dag i dag.

I episode #16 har vi besøg af medstifter og direktør af Les Deux, Andreas von der Heide. Andreas er blevet inviteret bag mikrofonen til en samtale om at skabe et brand med et koncept, der fungerer på et internationalt marked.

Du kan få en notifikation, når vi poster nye episoder ved at følge os der, hvor du lytter til podcast!

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Andreas von der Heide, som er medstifter og direktør af Les Deux. Andreas er blevet inviteret ind i studiet til en samtale om at skabe et brand med et koncept, der fungerer på et internationalt marked, samt hvordan en unik virksomhedskultur er fundamentet for dette.

Andreas indleder interviewet kort med at præsentere sig selv som en ambitiøs mand, der er drevet af at skabe gode liv, og som samtidig tror på en ledelsesstil, der er drevet af tough love. Det er netop disse egenskaber, som har dannet grobund for den unikke virksomhedskultur samt den stærke vækst og internationalisering, som Les Deux har opnået i dag.

I episoden tager Andreas os med på en rejse, hvor det at stole på sin mavefornemmelse og at turde gøre det man drømmer om, kan lede vejen til et succesfuldt liv. Andreas er uddannet jurist, og det var under studiet, at han startede Les Deux med en ambition om at skabe et meningsfyldt og godt liv. Han har fra starten haft et interesse i at udfordre status quo og på trods af et ikke eksisterende marketingbudget og et simpelt sortiment, kastede han sig ud i projektet og gjorde det på sin egen måde. Dét at arbejde i modgang er Andreas’ stærkeste force, hvilket han konstant bruger til at udvikle sig. Derfor er han også taknemlig for at have haft nogle dygtige mennesker omkring sig, som har været med til at skabe det Les Deux, vi kender i dag. Andreas’ vigtigste mål i livet er at skabe et legacy, som han er stolt af. Derfor er Les Deux ikke bare et arbejde men et livsprojekt, hvor også medarbejderne føler sig 100 procent investeret.

Ifølge Andreas har fundamentet for Les Deux været virksomhedskulturen. Derfor har han valgt at investere i både medarbejdernes psykiske og fysiske behov gennem blandt andet yoga, meditation, mental coaching og en personlig træner. Andreas viser stor tillid til sine medarbejdere, men han forventer også, at de er ambitiøse og villige til at gå den ekstra mil. Til Gengæld arrangerer han firmature til Ibiza, kommunikerer i øjenhøjde og har altid tid til en samtale, hvis en medarbejder har brug for det. Les Deuxs hovedkontor afspejler netop denne virksomhedskultur, og generelt Les Deux som brand i mødet mellem basketballbanen og den klassiske cocktail bar, det som Andreas definerer som en vibe.

Snakken om Les Deux’ vibe og deres virksomhedskultur leder samtalen mod deres store vækst og skarpe internationalisering. Andreas og holdet bag Les Deux har formået at skabe et koncept, der ifølge ham selv fungerer på 9 ud af 10 markeder. Andreas mener, at Les Deux har skabt sin succes ved ikke blot at være Les Deux, men at være det 100 procent. Det gør de ved at føre deres kultur fra hovedkontoret videre ud i verden i de lokale butikker og derigennem skabe en rød tråd. Det næste store mål for Andreas og Les Deux er at bryde “stopklodsen” og at skabe et dansk herretøjsbrand med en omsætning på over 500 mio.

I episode #13 besøger investor, iværksætter og forfatter Lars Tvede studiet til en vigtig samtale om at kunne forberede sig på fremtiden, samt hvordan et mindset kan påvirke individets mulighed for udvikling. I samtalen sonderer Lars over teorier og overvejelser, som han gerne ville have give sit yngre jeg.

I denne episode af Den Nye Standard gæster investor, iværksætter og forfatter Lars Tvede studiet til en vigtig samtale om livets mange veje, samt hvordan individet kan forberede sig på disse. I samarbejdet med Nicolai Chen har Lars netop færdiggjort sin nye bog ‘Fremtidsklar’, hvori han deler ud af sin erfaringer om at lære, leve og lede i en eksponentiel verden. Episoden tager udgangspunkt i hans nyeste værk, hvilket har udledt en dialog, der giver anledning til at overveje hvilket mindset, du gerne vil leve efter.

Lars begynder denne episode med at præsentere sig selv som en selektiv introvert, der finder ro og glæde i at læse og reflektere. Netop disse træk kan have medvirket til, at han i store træk er i stand til at holde sig på forkant med verdens konstante udvikling. Det gør han ved bl.a. ved at fordybe sig i The Economist samt at dykke ned i modeller og teorier, der undersøger menneskets udvikling. Det er særligt disse teorier og fordybelser, som har givet Lars aneldning til at spekulere over, hvilke råd han ville give sit yngre jeg.

Det rette mindset giver plads til vækst

I dette afsnit tager Lars os med på en rejse gennem de erfaringer hans år som iværksætter og finansmand, har givet ham. En vigtig sondring, som Lars gerne ville have gjort sig tidligere på sin rejse, er skelnen mellem de forskellige mindset, som et menneske kan gøre sig. Mulighederne for at udvikle dig som individ, befinder sig, ifølge Lars, i det mindset, du vælger at have. 

Lars fremhæver skelnen mellem Fixed Mindset, der baserer sig på, at livet er givet på forhånd og Growth Mindset, hvorved du er skaber af eget liv. I forlængelse af dette, understreger Lars at et Growth Mindset indebærer at turde at begå fejl. Hvis man ønsker at vokse og kunne komme langt i livet, skal man være parat på, at det kan gå galt.

Et skarpt fokus på fremtiden

En vigtig faktor for Lars tilgang til erhvervslivet, såvel som indenfor private rammer, er fokus. Energi, tid og effektivitet er knappe ressourcer for det enkelte menneske, og han understreger, at de bør bruges på, hvad du, som individ, kan påvirke – fremfor at bekymre dig om faktorer, der er ude for din rækkevidde. Denne anbefaling er en pointe, som Lars fremhæver, når han og Nicolai vender bagsiden af succesens medalje. For Lars har det været vigtigt ikke at lade sig påvirke af det, han ikke selv kan påvirke. Derfor har han i svære perioder i stedet fokuseret på at pleje sit mentale helbred med frisk luft, sol og aktivitet. 

Efter at have udgivet sit nyeste værk ‘Fremtidsklar’, står Lars egen fremtid åben for nye og spændende udfordringer på alle fronter. Lars selv håber på at fremtiden byder på intellektuelt stimulerende arbejde i samarbejde med inspirerende mennesker, som kan give ham god energi med på vejen.

I episode #09 har vi inviteret founder og CEO af Heartbeats, Le Gammeltoft, ind i studiet, til en samtale om kulturformidling og ønsket om at gøre verden bare lidt bedre.

Le satte en ny standard i 2014, da hun stiftede mediet Heartbeats.dk efter hendes radioprogram Unga Bunga på DR blev aflivet. Heartbeats startede som en 24-timers radiokanal, men udviklede sig senere hen imod et skrevet online univers, hvor kultur, samfund og tabubelagte emner er i højsædet. 

Le tager os med på Heartbeats’ rejse, og fortæller os, hvordan hendes mål var at udfordre en branche, hvor gamle mediehuse havde glemt deres ansvar, når det kom til kulturdækningen i Danmark. For Le skulle alle de svære ting og tabuer som ingen taler om, ikke gemmes væk fra den danske befolkning. Det var vigtigt at tage de emner op og skubbe til danskernes nysgerrighed. Heartbeats først mål var at gøre os mere åbne og nysgerrige som mennesker og samfund. 

Snakken om Heartbeats’ plads i den danske kultur giver anledning til et kig ind i Heartbeats’ interne kultur. Hvordan vil Le beskrive sig selv som CEO, og hvilken rolle har hun for kulturen i Heartbeats?

Le er definitionen af en kulturkæmper. Med beskæftigelser som radiovært, DJ, aktiv debattør og journalist, har Le leveret indhold til danskerne i en lang årrække, og altid med 10 bolde i luften. Udover Heartbeats, har Le stiftet pladeselskabet Sound of Copenhagen Records. Som en sand iværksætter, kommer Le med sine erfaringer ved at starte virksomhed uden særlig meget grundviden andet end at vide, hvad hun selv var god til. Vi snakker om at kende til sine bedste kompetencer og dét at turde fejle for at lære. 

Som en aktiv stemme i den danske debat, har Le gjort sit for at gøre Heartbeats til et talerør, hvor kritiske emner og “[…] alt det vi ikke snakker om” kommer i rampelyset.

Der kan være langt mellem samfundsdebatter og kreativitet – hvad er vigtigst for Le? Som en aktiv debattør, har Le formået at bruge sit talerør på blandt andet sociale medier og Heartbeats til at forøge hendes gennemslagskraft og skubbe til de systemer som hun mener sidder fast i fortiden. 

Le har mestret læreren i at bruge sit brand til at skabe opmærksomhed. Ved Heartbeats’ opstart, faldt det Le naturligt, at hendes personlige brand og virksomhedens brand hang sammen. Le mener nemlig, at CEO’ens rolle er ekstrem vigtig, når det kommer til virksomhedens branding. 

Som et fast indslag, vender vi bagsiden af medaljen og hører om Le’s erfaringer med at skulle balancere mor-rollen, CEO-titlen og et tidligere hurtigtløbende job som DJ på Københavns klubber. For når man kaster for mange bolde i luften, kan det være en svær opgave at gribe dem alle igen. Vi hører om en svær periode, hvor Le gik ned med stress, da hun havde svært ved at finde en fornuftig work-life-balance. Til sidst deler Le sine frustrationer med at skulle kæmpe for at ændre det offentlige system – en lang og hård kamp. Le synes, hun har skulle slås meget, og det er hun træt af.