Tag: front

#06 – Mette Østergaard

Pressebillede: Anders Kjærbye

Episode #06

Mette Østergaard

I episode #06 gæster chefredaktør på Berlingske Media, Mette Østergaard. Vi har inviteret Mette Østergaard ind i studiet, til en samtale om ledelse og digital transformation. Sammen taler vi om, hvad det kræver at være en god leder, gennem skabelse af egen kultur og psykologisk tryghed.


Chefredaktør på Berlingske

Den Nye Standard sættes i dette afsnit af Mette Østergaard, der til daglig sidder som chefredaktør på avisen Berlingske.

Mette har mange år bag sig som journalistisk leder, hvor hun tidligere har erhvervet stillinger som chefredaktør hos TV2 News og politisk redaktør for Politiken.

I dette afsnit af Den Nye Standard taler vi om Mettes første skridt ind i journalistikkens verden og de fejl der følger, når man forveksler autoritet med god ledelse og legitimitet.

Mette reflekterer over, hvad hun gennem tiden har erfaret i lederrollen og hvad de fejl, hun har begået, har betydet for den måde hun i dag driver sin stilling som chefredaktør. I vores snak drøfter vi om hvorvidt en dygtig leder har alle brugbare kompetencer liggende i baglommen fra start eller om gå-på-mod og autencitet er robuste grundsten til at gribe chancen og bevæge sig ud af sin komfortzone med et forbehold om at møde udfordringer på vejen.

I den forlængelse diskuterer vi begrebet “karrierekvinde”, der har fulgt Mette de sidste par år, efter hun overtog en førende rolle på en af landets største nyhedsplatforme, og det at skulle opfatte sin jobtitel i relation til sit personlige brand.

Vi kommer ind på Mettes erfaringer med Berlingskes store digitale transformation fra en fysisk avis til et digitalt nyhedsmedie, og hvordan hun som journalistisk leder skulle omstille sine journalisters mindset fra at sigte efter forsiden på avisen til toppen af hjemmesiden.

I forlængelse af aktuelle historiske begivenheder som Covid-19 og krigen i Ukraine, hører vi Mettes syn på medielandskabet anno 2022, og den afgørende rolle som hun mener Berlingske har som “[…] et magtkritisk og ordentligt nyhedsmedie”.

At sætte en ny standard har også sin skyggeside, og Mette reflekterer løbende over det polerede ydre, der dominerer i ledelseskulturen. Om at græde på toilettet, møde tvivl og indrømme, når man som leder begår fejl.

De sidste 5 år har Mette Østergaard siddet som chefredaktør for Berlingske, og forsøgt at modarbejde lederrollens udprægede perfektheds-kultur ved fokusere på legitim og ærlig værdiledelse, hvor tillid, kreativitetens stemme og frihed under eget ansvar i dag runger i Berlingskes værdisæt.

HØR OGSÅ

Læs videre

#03 – Nikolaj Koppel

Episode #03

Nikolaj Koppel

I episode #03 gæster Co-founder og CCO i Podimo, Nikolaj Koppel. Vi har inviteret Nikolaj ind til en samtale om mindset og podcast som et kommercielt medie. Sammen taler vi om, hvordan holdet bag Podimo har formået at opdyrke et internationalt betalingsmarked, for podcast.

 

Co-founder & CCO I Podimo, Nikolaj Koppel

Nikolaj Koppel er til dagligt ansvarlig for indholdsproduktion- og udvikling, i hans virke som CCO og Co-founder. Vi taler om Nikolajs bidrag til forretningen, der har bestået af det indholdsbaseret, hertil de strategisk- og kommerciel rammer han har formået at skabe indhold ud fra. 

I dette afsnit taler vi om de karriereskift Nikolaj har foretaget sig, har været en bekendelse af, at vi kun har dette ene liv – og vi skal huske, at få det bedste ud af det. 

Nikolaj taler om mindset, betydningen og vigtigheden af, at man skal huske at kigge indad, lære at forstå ens egne mønstre og sig selv. 

Vi kommer omkring podcast som medie, hvad der gør det interessant, hvilken indflydelse det har, samt hvorfor det har sin eksistensberettigelse. Hvad Podimo har gjort og gør for at udnytte de muligheder mediet har, hertil hvordan de har været med til at skabe et kommercielt økosystem omkring podcast. 

Nikolaj kunne også offentliggøre, at Podimo lige havde lukket én serie B funding, på 515 mio. kr. – hvor han kunne fortælle, at pengene hurtigt får ben at gå på, med ambitionen om at åbne på fire nye markeder næste år. Hertil hvordan de har ambitioner om at skabe en global content hub, der består af skalerbart indhold, der tager afsæt i lokalt indhold, der kan formateres ind til nye sprog. 

Vi vender også bagsiden af medaljen, hvortil Nikolaj fortæller, at man skal huske at have nogle mentale værktøjer, der kan forberede en, på de regnvejrsdage der vil komme. 

Til sidst beskriver Nikolaj, man altid skal gøre sig umage, og prøve at tilegne sig noget man ikke forstår, for at udfordre sig selv – hvilket han også har prøvet at lære sine børn.

HØR OGSÅ

Læs videre

  • 1
  • 2